Ole Bollesen (i rødt), der her tager imod sin partiformand Mette Frederiksen ved en tidligere lejlighed, går i borgmesterlære torsdag og fredag hos Jan Petersen i Norddjurs. Foto: Lars Norman Thomsen

Ole Bollesen (i rødt), der her tager imod sin partiformand Mette Frederiksen ved en tidligere lejlighed, går i borgmesterlære torsdag og fredag hos Jan Petersen i Norddjurs. Foto: Lars Norman Thomsen

KV17:

Ole Bollesen i borgmesterpraktik hos Jan Petersen

Socialdemokratiets borgmesterkandidat i Syddjurs kigger torsdag og fredag sin partifælle i Norddjurs i kortene

Af
Af Lars Norman Thomsen

Politikerne begynder at røre på sig igen efter endt sommerferie.
Datoen for Kommunalvalget tirsdag 21. november nærmer sig.
Socialdemokratiets borgmesterkandidat i Syddjurs, Ole Bollesen, benytter torsdag og fredag til at være tæt på sin partifælle i Norddjurs, borgmester og borgmesterkandidat Jan Petersen.
"Vi laver en tur til Anholt og vil på turen selvfølgelig tale om Anholt og den problematik, men vi vil også tale om alle andre aspekter af en borgmesters arbejde," siger Ole Bollesen, som i indeværende periode er formand for Udvalget for Sundhed og Ældre (SÆ-udvalget) tillige med, at han er gruppeformand for Socialdemokratiet.
"På turen vil også deltage et par regionspolitikere, og netop forholdet til regionerne er ganske vigtigt for kommunerne," siger borgmesterpraktikanten, der har siddet med i Syddjurs Byråd siden Syddjurs Kommunes fødsel.
Den tidligere gymnasielærer på Rønde Gymnasium har passeret de 67, men han er fortsat still going strong, og fra flere sider i byrådet er det blevet bemærket, hvordan han uden at måtte ty til ufine midler og bruge pisken har fået tæmmet den i foregående periode meget uregerlige gruppe, så tidligere tiders skudsalver fra rygende pistoler på byrådsmøderne - nærmest på sekundet - ikke længere forekommer.
 
 
 

Publiceret 02 August 2017 23:00