“I dag er vi ikke til at slå...” Enhedslistens hold til valgkampen (fra v.): Eva Husted Dalsgaard, Lisbeth Stadel Petersen, Hasse Schneidermann, Thøger Pauli, Jens Christian Nielsen og Christian Bundgaard. Spidskandidat Jesper Yde Knudsen var fraværende på grund af begravelse i nærmeste familie. Venstrefløjens fremmeste forsanger Arne Würgler (forrest) var med til at fejre Enhedslistens 5-års fødselsdag. Foto: Lars Norman Thomsen

Enhedslisten:

“Gør Syddjurs lidt vildere”

17 procent af Enhedslistens medlemmer stiller op til Kommunalvalget

Af
Af Lars Norman Thomsen

Enhedslisten har fem herrer og to damer klar til valgkamp, og det har Hasse Schneidermann fra lokalbestyrelsen det helt fint med.

“Vi er 41 medlemmer i Syddjurs, så syv kandidater er vi fuldt ud tilfredse med,” lyder det fra den kultur- og fredspolitiske græsrod, der har valgt et liv på landet, i Thorsager, langt væk fra København.

Enhedslistens nuværende byrådsmedlem, Jesper Yde Knudsen, topper naturligvis listen, hvor også veteranen Christian Bundgaard, 85, er at finde.
Herreholdet på listen, minus Hasse Schneidermann, opstillede også ved Kommunalvalget i 2013, hvor de to unge gymnasieelever, Malthe Bisgaard Lange og Zissel Astrid Kjertum-Mohr, sørgede for ungdommeligheden.

De er ikke med denne gang, hvor de kvindelige islæt, Lisbeth Stadel Petersen og Eva Husted Dalsgaard, er debutanter.

- 1, 2 eller 3 mandater?

“Vi får mindst et mandat, og gerne to eller endog tre, men der er jo meget valgteknik i det, når vi er i valgforbund med Socialdemokratiet og SF,” siger Hasse Schneidermann, der som resten af Enhedslisten går til valg under parolen: “Gør Syddjurs lidt vildere”

  • Enhedslistens syv kandidater til KV17:
  • Jesper Yde Knudsen, Rønde, Gymnasielærer
  • Hasse Schneidermann, Thorsager, Pensionist
  • Lisbeth Stadel Petersen, Lime, Sprogcenterlærer
  • Christian Bundgaard, Knebel, Tidligere socialrådgiver
  • Thøger Pauli, Thorsager, Alternativ behandler
  • Eva Husted Dalsgaard, Thorsager, Kommunikationsmedarbejder
  • Jens Christian Nielsen, Friland, Feldballe, Tidligere lærer

Publiceret 15 August 2017 23:08