Debat:

Grøftekanter - ’Where have all the flowers gone Vol. II’

Af
Af Nina Bjarup Vetter

Jægergårdsvej 4

8400 Ebeltoft

'Where have all the flowers gone Vol. II': 'Ups, de gjorde det igen'.
Synet af den årligt tilbagevendende blomstermassakre langs vej og grøftekant minder i øjeblikket både fastboende og turister om, vi befinder os i Molslandet. Her gør man sig både mage og umage med at holde de traditionelle molbohistorier, som er båret af dumheden og ubetænksomheden, i hævd, skulle man tro. For der er vitterligt ikke mange kloge ord at kaste efter den kommunale beslutning om at slå vej og grøftekanter, præcis når de er på vej til at stå i sit fuldeste flor.
Et spinkelt, og, kan jeg se, overvurderet håb om, at debatindlægget 'where have all the flowers gone' fra samme tid sidste år kunne have reddet dette års skønne, duftende og blomstrende skue, er slukket. Håbet lever dog om, at næste år må blive året, hvor dette ressourcespild af både mand og maskinkraft, med henblik på at lægge grøftekanter både øde og døde, når et kærkomment vendepunkt. Eller at man fra de ansvarliges side i det mindste forsøger at forklare de 'gode grunde', man mener at have for at foretage den årlige blomstermassakre. Her ser jeg naturligvis bort fra, at der på grund af oversigtsforhold på visse strækninger må foretages klipning!
Tabet af duften og skønheden er et forhold, som bestemt ikke er ubetydeligt, men helt fatalt bliver det, når vi ser på de insekter, som, frataget deres fødekilde, i øjeblikket sulter og forsvinder. Fatalt for blomsterne, for insekterne og for de mange dyr og fugle, som lever af dem. Entomologer, som er den gruppe af forskere der beskæftiger sig med insekter, er med rette forfærdede over, at alene målinger indenfor en meget kort årrække viser tilbagegang på op til 80 procent. Med et fluesmæk er de insektædende fugles fødemuligheder reduceret med 4/5 og de livsnødvendige bestøvninger ramt på samme hårde vis. Det er nemlig ikke alene honningbien, som arbejder hårdt med bestøvning, det gør en række 'ubetydelige' fluearter også.
Vej- og grøftekanter er, som jeg skrev sidste år, de få striber i landskabet, som sikrer flere arters overlevelse i et landbrugsland, hvor generøsiteten hverken kender grøfter eller grænser, når det kommer til at sprede pesticider og insecticider, og grådigheden ligeså grænseløst dræner hvert et vandhul eller sætter ploven dybt i den sidste rest natur, der måtte være. Og ligeså grænseløst og respektløst er vi forbrugere med til at sætte de sidste habitater over styr, når vi shopper os til både duft og glansløs glæde i indkøbskatedralerne.
I det lys er det ekstra vigtigt, at de grøftekanter, som i Danmark svarer til et område på Ærøs areal, bliver mødt med taknemmelighed, respekt og omsorg frem for den tankeløse massakre, som foregår år efter år. Andre kommuner har udarbejdet en politik for vedligehold af veje og grøftekanter, hvor der tages hensyn til både flue, bi og blomst. Vi kan nemlig slet ikke leve uden blomsterpragt og 'bi'-virkninger!

Publiceret 21 August 2017 07:00