Thorbjørn Egners elskede klassiker ’Dyrene i Hakkebakkeskoven’ er blandt de film, der kan opleves påSalaam Filmfestival.

Thorbjørn Egners elskede klassiker ’Dyrene i Hakkebakkeskoven’ er blandt de film, der kan opleves påSalaam Filmfestival.

Film:

Salaam Filmfestival i Grenaa og Ørsted

Igen i år kommer Salaam Filmfestival til Norddjurs Kommune, hvor Grenaa og Ørsted besøges, og efterspørgslen på skolerne har været så stor, at der allerede før sommerferien måtte findes plads til to ekstra-arrangementer med film og dialog om en global verden. For de mindste viser Salaam 'Dyrene i Hakkebakkeskoven', hvor Thorbjørn Egners klassiker har fået nyt liv med en dukkeanimation, der fortæller om sameksistens på tværs af tendenser og anskuelse.
For de lidt større er der film og oplæg om den russiske pige Sacha, som drager ud på en visionær og farefuld færd til Nordpolen.
Og den tredje film 'Sameblod' handler om den 14-årige pige Elle Marja, der er same i det nordlige Sverige og sammen med de andre samebørn går hun på svensk kostskole, hvor de udsættes for naboernes racisme og statens ydmygende raceundersøgelser.
Efter visningerne i Grenå Kino, taler Salaams oplægsholder om, hvordan det i 1930erne var almindeligt at anse nogen 'racer' for mindre begavede end andre.
Oplægsholder Ivalo Labansen har grønlandske rødder og hun trækker problematikken til Danmark, når hun taler om forholdet til minoritetsgrupper i dag, og særligt forholdet til den grønlandske befolkning her i landet. gs



Salaam Filmfestival

Dyrene i Hakkebakkeskoven
2/10 Grenaa Kino kl. 8.30 
3/10 Ørsted Bio kl. 8.30
4/10 Grenaa Kino kl. 8.30

På toppen af verden 
2/10 Grenaa Kino kl. 11.00
3/10 Ørsted Bio kl. 11.00
4/10 Grenaa Kino kl. 11.00

Sameblod 
2/10 Ørsted Bio kl. 8.30
4/10 Grenaa Kino kl. 11.00
4/10 Grenaa Kino kl. 11.00

Publiceret 30 September 2017 16:00