Ane Pedersen og hendes familie knokler dagligt med at sætte Søndergade 43 i stand, så fremtidsdrømmen kan blive realiseret.

Ane Pedersen og hendes familie knokler dagligt med at sætte Søndergade 43 i stand, så fremtidsdrømmen kan blive realiseret.

Ebeltoft:

Ibsens gaard har nået den første milepæl

Det tidligere asylcenter, vandrerhjem og gård på Søndergade 43 er nu klar til slå dørene op til et selskabslokale med køkken- faciliteter. Bag står en familie på jagt efter historien

Af
Af Tommy Loberg Jøns

Der er ikke noget at sige til, hvis familien Krebs Pedersen engang imellem kan føle sig en smule overvældet af projektet på Søndergade 43 i Ebeltoft. For det tidligere vandrerhjem og asylcenter har krævet en ordentlig portion kræfter og vil stadig kræve en hel masse af familien bestående af mor Ane, far Tonny og børnene Oliver på 14 år og Asta på 11 år.
Drømmen er nemlig at få et sted, hvor der vil være overnatningsmuligheder, selskabslokale, opholdsrum, hyggelig gårdhave og et sted, hvor Ane og Tonny kan bruge deres kræfter fuld tid, når pensionen er aktuel. Udover at være en familiebolig også.

Tilfældet Ebeltoft

Men parret er nu kommet til den første milepæl og er klar til at slå dørene op for det selskabslokale til 50 personer, som de har sat i stand med et tilhørende køkken, der kan gøre mange af byens restauranter misundelige, når det drejer sig om pladsen.
“Det har krævet mange timer gennem de knap tre år, hvor vi har ejet ejendommen. Der har været mange ting, som ikke lige har været, som vi havde håbet på. Men vi er begge projektmennesker og elsker at give os i kast med ting, så vi skal nok nå det hele på et tidspunkt. I starten har vi koncentreret os om hovedhuset, og det er vi færdige med, så derfor åbner vi op for at folk kan leje sig ind i lokalet,” fortæller Ane Pedersen, der siden femårsalderen har haft en drøm om sit eget lille sted med gæster og gennem livet har arbejdet i hotel- og restaurationsbranchen.
Men at det netop blev i Ebeltoft, at parret med rødder i Aarhus og på Fyn, skulle finde stedet til drømmen, lå ikke i kortene.
“Vi har kigget mange steder. Blandt andet på Samsø, men da Tonny kom til Terma i Grenaa, så blev det i Ebeltoft, at vi endte med at slå os ned. Og vi brugte 13 år på at sætte vores tidligere hus i stand, så vi har en god ide om, hvad vi har kastet os ud i,” smiler Ane Pedersen over en kop kaffe i selskabslokalet.

Den store have skal på sigt være en indbydende gårdhave, hvor gæster og forbipasserende kan nyde en is. Foto: Tommy Loberg Jøns

Den store have skal på sigt være en indbydende gårdhave, hvor gæster og forbipasserende kan nyde en is. Foto: Tommy Loberg Jøns

By med historie

Men én ting er at kaste sig over et projekt med at renovere et hus, noget andet er at gøre det, når det drejer sig om en bygning, der gennem de sidste mange årtier har været en markant del af byens historie som vandrerhjem, asylcenter og faktisk også, da Søndergade 43 rummede et af byens sidste landbrug.
“Der er utrolig mange mennesker, som har en eller anden tilknytning til det her sted, og der har været en del mennesker, som er kommet forbi for at kigge ind og dele deres historier om stedet. Det er vi meget interesseret i. Men der har også været folk, som bare er vadet ind uden at spørge om det er ok, mens vi har hængt vasketøj op i haven, og det er knap så sjovt,” siger Ane Pedersen, der opfordrer alle med historier eller fotos fra Søndergade 43 til at henvende sig på akp@ibsensgaard.dk.
“Vi vil rigtig gerne have fat i en masse historie om stedet, og det skal hellere være personlige historie end mere faktuelle opslag fra bøger og tidsskrifter.”
Selvom drømmen er et sted med plads til overnattende gæster, så har det lange udsigter, da den tidligere stald, hvor der siden vandrerhjemmets tid har været værelser, gennem årene har lidt under et utæt tag og flere uheld med vandskader i løbet af de senere år.
“Det kommer til at tage tid. Men det er også okay. Vi har tid til at lave det her projekt ordentligt, og det drejer sig om at være sikker på at taget er tæt først, og så kan vi kaste os over alt det andet,” siger Ane Pedersen.
Og hvorfor kom stedet så til at hedde Ibsens Gaard? Jo, den sidste landmand på gården hed Ibsen, og så var det jo lige til.

Det er ikke alle steder, der har en tunnelbunker i baghaven. Men det har Ibsens Gaard. Foto: Tommy Loberg Jøns

Det er ikke alle steder, der har en tunnelbunker i baghaven. Men det har Ibsens Gaard. Foto: Tommy Loberg Jøns

Publiceret 31 October 2017 13:00