Billedtekst

Billedtekst

Have:

Skru op for ambitionerne i drivhuset med Lars Lund

'Kom videre med dit drivhus' er titlen på næste foredrag i Haveselskabet Syddjurs. Tirsdag 7. november vil havejournalist og forfatter Lars Lund i Hornslet Sognegård give ideer, råd og vejledning til, hvordan drivhusene kan bruges til andet end tomater og agurker.
Lars Lund har tidligere på året udgivet en bog med samme titel som foredraget.
Det tager udgangspunkt i bogens emner, som blandt andet kommer rundt om alternative dyrkningsmetoder, gødnings-og vandingssystemer, varme, indretning og beliggenhed, samt hvad der skal til, for at man kan dyrke lidt mere eksotiske planter i et almindeligt drivhus.
Alt bliver ledsaget af inspirerende billeder.
Lars Lund har omkring 40 års erfaring om dyrkning i drivhus, som han gerne deler med andre. Han er redaktør af drivhusklubben.dk og har tidligere udgivet andre bøger om drivhuse, blandt andet 'Det økologiske drivhus'.

Sælger og signerer bøger

Der vil blive rig lejlighed til at få besvaret alle typer af spørgsmål omkring drivhuse samt købe bogen og få den signeret af Lars Lund.
Alle er velkommen til Haveselskabets arrangementer. Tilmelding på www.haveselskabet.dk/syddjurs.jesl

Publiceret 31 October 2017 15:00