SF’s lokalforeningsformand i Syddjurs, Jørgen Ringgaard (th.), forsikrer på valgnatten Socialdemokratiets borgmesterkandidat Ole Bollesen, at SF ikke vil løbe fra en aftale, og at Bollesen dermed er ny borgmester i Syddjurs Kommune fra årsskiftet. Foto: Lars Norman Thomsen

SF’s lokalforeningsformand i Syddjurs, Jørgen Ringgaard (th.), forsikrer på valgnatten Socialdemokratiets borgmesterkandidat Ole Bollesen, at SF ikke vil løbe fra en aftale, og at Bollesen dermed er ny borgmester i Syddjurs Kommune fra årsskiftet. Foto: Lars Norman Thomsen

KV17:

S hentede afgørende mandat ved valgforbund

Kampen om det afgørende 27 mandat stod mellem Venstre og valgforbundet S, SF, Enhedslisten. Det tilfaldt sidstnævnte, og dermed stod rød fløj støttet af Alternativet stærkt, da forhandlingerne om fordeling af pladserne i det nye byråd gik i gang på valgna

Af
Af Lars Norman Thomsen

33.611 Syddjurs vælgere kunne stemme ved kommunalvalget i sidste uge. 24.816 mødte frem på et af de otte valgsteder. 286 stemte blank, mens 64 ikke magtede den svære opgave at sætte krydset korrekt.

Dermed blev der afgivet 24.466 gyldige stemmer. Med 27 pladser i byrådet kostede et mandat denne gang 906 stemmer mod 889 stemmer ved valget i 2013.

Tre valgforbund

Ligesom i 2013 var også denne gang anmeldt tre valgforbund:

  • (S, SF, EL): 11.208 stemmer (13 mandater)
  • (Nye Borgerlige, Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance): 3.657 stemmer (4 mandater)
  • (Radikale Venstre og Alternativet): 2.348 stemmer (2 mandater)
  • Venstre stod alene (ligesom Social Liberal Borgerliste. Sidstnævnte var uden for kategori, men fik alligevel 15 stemmer): 7.238 stemmer (8 mandater).
Kampen om det 27. og sidste mandat stod mellem (S, SF, EL) og Venstre, og det faldt ud til førstnævntes fordel.
Det afgjorde reelt, at rød fløj bestående af S, SF og Enhedslisten plus Alternativet gik til forhandlingerne med 14 mandater i bagagen, mens blå fløj - inklusive Radikale Venstre - havde 13.
Dermed lå serveretten hos Ole Bollesen, fordi han i det indbyrdes røde regnskab havde otte socialdemokratiske mandater bag sig mod Kirstine Billes fire SF-mandater.
Det gjorde det ligegyldigt for Enhedslisten og Alternativet med hver et mandat at tage stilling til enten Bollesen eller Bille.

S og DF høstede

Socialdemokratiet og Venstre fik hver otte mandater, selvom Venstre fik flest stemmer.

Socialdemokratiet høstede imidlertid et ekstra mandat ved at være i valgforbund med SF og Enhedslisten.

Det samme gjorde Dansk Folkeparti ved at være i valgforbund med Konservative, Nye Borgerlige og Liberal Alliance.

Denne gang fik Dansk Folkeparti det tredje mandat, som partiet ikke fik i 2013, hvor Dansk Folkeparti var i valgforbund med Venstre, som lukrerede på storebror-lillebror forholdet og tog mandatet.

Publiceret 01 December 2017 10:45