NaboTrailer-grundlæggere Kasper Dam Mikkelsen og Anders Mussman rykker ind på Djurs. Foto: Anna Blinkenberg-Lidell

NaboTrailer-grundlæggere Kasper Dam Mikkelsen og Anders Mussman rykker ind på Djurs. Foto: Anna Blinkenberg-Lidell

Erhverv:

Deletjeneste med trailere kommer til Syddjurs

På platformen NaboTrailer kan ejere og lånere finde og hjælpe hinanden

Mange hus- og sommerhusejere kører langt for at leje en trailer, når haveaffald og andet storskrald skal på genbrugsstationen, mens masser af trailere står stille lige i nærheden. Det vil den nye danske deletjeneste NaboTrailer, der blev lanceret 1. marts, gøre noget ved. Tjenesten har allerede tilmeldte trailere pa° tværs af hele landet.

Ved at bruge platformen kan trailerejere tjene lidt ekstra, og samtidig hjælpe naboer og sommerhusgæster med et konkret problem. Udlejede trailere er forsikrede under brug, og dermed er nabo-til-nabotrailerleje blevet både nemt og sikkert.

Kasper Dam Mikkelsen, én af de to grundlæggere, er ofte på Mols, da en del af svigerfamilen er fra egnen og har haft sommerhus dér siden slutningen af 40'erne. Han vil hele påsken være at finde på sommerhus- og villaveje for at informere om projektet.

“Jeg er overbevist om, at deling af trailere passer godt til Syddjurs. Da mange fastboende har trailere, mens mange sommerhusgæster ikke har, er der gode muligheder for at matche udlejere og lejere,” udtaler han i en pressemeddelelse.

Man kan læse mere på www.nabotrailer.dk.

jesl

Publiceret 21 March 2018 06:30