Pauline Loumand (tv) shopper sammen med sin tvillingesøster Michala Loumand og Tobias Bjerning. Foto: Gerda E.M. Christophersen

Pauline Loumand (tv) shopper sammen med sin tvillingesøster Michala Loumand og Tobias Bjerning. Foto: Gerda E.M. Christophersen

Galleri: Sol, sommer og Rønde by Night

Af
Simon Carlson

Rønde Eftermiddagen var ikke ret gammel, da det shoppende folk begyndte at finde ind til Hovedgaden i Rønde i torsdags, hvor byens butikker åbnede for årets Open by Night. Vejret indbød da også til, at man hurtigt kom udenfor. Sommervarmen viste nemlig for alvor sit venlige ansigt med sol og sommervarme på 25 grader, og det benyttede rigtig mange mennesker sig. Handelslivet i Rønde havde således en rigtig god dag, fortæller formand for Rønde Handelsstandsforening René Povlsen.

"Det gik virkelig godt. Der var godt fyldt op i gaden, folk var glade, og der var rigtig godt salg i butikkerne, så det hele gik op i en højere enhed. Alle jeg har talt med, har været rigtig godt tilfredse, og det gjorde jo ikke noget, at vejret var så godt. Det klager vi ikke over," lyder det fra René Povlsen.

Tjek mange flere billeder fra sommerstemningen til Open by Night i Rønde i galleriet herunder.

Publiceret 19 July 2019 16:14