Rektor: Enklere regler for optagelse i gymnasiet ønskes

Sven Gaardbo, rektor på Rønde Gymnasium, kalder optagelsesbekendtgørelsen til gymnasierne, som et politisk flertal på Christiansborg står bag, for noget forfærdeligt rod

Af
Lars Norman Thomsen

RØNDE 104 unge 1. g'ere går i denne uge tre spændende år i møde på Rønde Gymnasium, og måske er der kommet yderligere fire til, når dette læses.

Fire unge havde umiddelbart efter sommerferien afleveret en ansøgning med anmodning om optagelse på Rønde Gymnasium, fortæller rektor Sven Gaardbo.

Før sommerferien havde Rønde Gymnasium 17 elever til optagelsesprøve. Helt efter bogen i henhold til den såkaldte optagelsesbekendtgørelse til gymnasierne.

For eksempel skal skal du være vurderet uddannelsesparat til en 3-årig gymnasial uddannelse eller hf alt efter, hvad du ønsker at søge for at blive optaget på en gymnasial uddannelse.

"Vi havde tre elever til prøve på grund af manglende karakterer eller parathedsvurdering og de tre bestod ikke prøven," fortæller Sven Gaardboe.

Alle 14 bestod

Med den nye gymnasiereform, der blev ført ud i livet, implementeret som det hedder på konsulent-sprog, fra skoleåret 2017/2018 og frem, skal elever fra prøvefrie skoler til en optagelsesprøve for at blive optaget på et gymnasie eller HF.

Også unge, der ikke søger direkte ind på gymnasiet på grund af udlandsophold eller arbejde har skullet tage en optagelsesprøve.

Disse elever får kun én chance for at komme ind på en ungdomsuddannelse, mod elever fra skoler med prøver, der har to forsøg - ét på karaktergennemsnittet, og ét med en optagelsesprøve.

De 14 unge, der var til prøve på Rønde Gymnasium grundet prøvefri efterskole, udlandsophold eller fordi de havde afleveret deres ansøgning for sent, bestod alle med glans. I fagene dansk, engelsk, matematik og fysik skulle de mindst opnå karakteren 4 for at blive optaget.

Noget rod

Den nye undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har ikke spildt tiden efter, at hun overtog ministerstolen.

Hun har således været ude og foretage et såkaldt lynindgreb, så hvis en ung til optagelsesprøven faldt for pointgrænsen i ét fag, kan han eller hun stadig blive optaget, såfremt det samlede pointniveau i de fire fag, dansk, engelsk, matematik og fysik, er højt nok.

"Ændringen fra ministeriet angår i første omgang kun vurdering af den prøve, der er aflagt. Det betyder at eleven ikke nødvendigvis skal bestå alle fire delprøver, men kun samlet set få point nok. Den ædring får ingen betydning for vores optagelsesprøver," siger Sven Gaardbo.

"Den anden ændring, som var oppe i pressen med prøvefri efterskoler og lignende er ikke endnu blevet ændret men det er en post, ministeren og forligskredsen vil kigge på hurtigst muligt. Den ville have betydet et betydeligt mindre antal prøveelever. Som sagt de 14 hos os har alle bestået klart, så prøven for dem virker helt unødvendig og ressourcekrævende."

Svend Gaardbo klapper i hænderne over enhver forenkling af optagelsesbekendtgørelsen.

"Jeg hylder normalt demokratiet, selv når beslutninger ikke falder i min retning, men i dette tilfælde er det politiske arbejde noget forfærdeligt rod. Så det kan ikke gå hurtigt nok med at få gjort reglerne enklere, mere overskuelige og håndterbare. Som reglerne er formuleret og administreret lige nu, er alle i tvivl. Elever, forældre, vejledere, gymnasier og der kommer alt for mange grænsetilfælde. Det skal gøres enklere," lyder appellen til politikerne fra Rønde Gymnasiums rektor.

Publiceret 14 August 2019 12:30