Per Dalgaards kæphest hedder afvikling af dansk U-landsbistand og overflytning af pengene til dansk velfærd. Det er en politisk og moralsk diskussion. Synspunktet står han tilsyneladende alene med i Syddjurs Byråd. Arkivfoto

Per Dalgaards kæphest hedder afvikling af dansk U-landsbistand og overflytning af pengene til dansk velfærd. Det er en politisk og moralsk diskussion. Synspunktet står han tilsyneladende alene med i Syddjurs Byråd. Arkivfoto

U-landsbistand hindrer ordentlig offentlig velfærd?

Dansk Folkepartis Per Dalgaard manuducerede sine kolleger på sidste byrådsmøde om sammenhængen mellem Danmarks U-landsbistand og offentlig velfærd eller mangel samme

Af
Af Lars Norman Thomsen

KOMMUNEØKONOMI Det er nok ikke ukendt for en bredere kreds af læsere, at Dansk Folkepartis Per Dalgaard ikke er en varm tilhænger af Danmarks U-landsbistand.

Det gentog han på sidste byrådsmøde med sangen om, at pengene ikke gør gavn, men tværtimod havner i lommerne i de forkerte despoter i korrupte regimer.

Per Dalgaards udsagn kom i en ren orienteringssag om udviklingen i Syddjurs Kommunes kassebeholdning som ved den seneste opgørelse lød på godt 160 mio. kroner, men som blandt andre Venstres Claus Wistoft frygter lander på den forkerte side af 100 mio. kroner allerede inden årsskiftet.

Et af Syddjurs Kommunes økonomiske pejlemærker hedder en gennemsnitlig kassebeholdning på ca. 200 mio. kr.

Wistofts pointe er, at det er manglende rettidig omhu og styring i Syddjurs, der gør, at kassebeholdningen er kommet under pres i modsætning til borgmester Ole Bollesen (S) og Enhedslistens Jesper Yde Knudsen, der begge mener, at stor del af forklaringen skyldes den politik som Christiansborg og den tidligere regering har stået fadder til.

To umage politiske størrelser, Dalgaard og Yde Knudsen, var enige om, at velfærdsniveauet i kommunerne ikke er højt nok, men ikke om årsagen til, hvorfor det er sådan.

Det er her, at Per Dalgaard trækker Danmarks U-landsbistand op af hatten og bruger det som forklaring på, at velfærden hertillands ikke er, som den burde og kunne være.

Så meget...

Det var der nu ingen, der var enige med Per Dalgaard i. Ingen byrådskolleger rejste sig op og bekræftede, at det snart forhenværende byrådsmedlem og tidligere folketingsmedlem havde en pointe.

Fakta er, at Danmark i 2019 giver godt 16 mia. kroner (16.329.490.686) til U-landsbistand (kilde: Danida).

Danmarks udviklingsbistand udgør 0,7 procent af Bruttonationalindkomsten, (Den var 2.227 mia. kroner i 2017) forkortet BNI, i overensstemmelse med FN’s målsætning.

Og for bare fire år siden i 2015 lå niveauet på cirka 0,85 procent, da den nyvalgte borgerlige regering fandt en spejderdolk og skar milliarder af udviklingsbistanden.

Til sammenligning var det samlede offentlige forbrug på 546,2 mia. kr. i 2018, hvilket er en stigning på 2,0 pct. i løbende priser (dvs. blandt andet ikke korrigeret for inflation) i forhold til året før. (kilde: Statistikbanken).

Kommunernes og regionernes andel af det offentlige forbrug udgør cirka 70 procent og har derfor afgørende betydning for indretningen af Danmarks økonomiske politik (læs især finanspolitikken) af indlysende årsager.

Hvis man nu forestillede sig, at de 16 mia. U-landsbistandskroner skulle fordeles ud på de danske kommuner udfra befolkningstal, ville der tilgå Syddjurs Kommune cirka 0,74 procent = 118.4 mio. kroner. (1. kvartal 2019 er befolkningstallet i Syddjurs 42.768. En stigning på 3,3 procent i forhold til 2010. 1. kvartal 2019 er befolkningstallet i Danmark 5.806.081. En stigning på 4,9 procent i forhold til 2010. Kilde: Danmarks Statistik)

Syddjurs Kommunes 2019 driftsbudget lyder sammenlagt på cirka 2,5 mia. kroner netto, mens anlægsbudgettet for 2019 lyder på 101 mio. kr. netto.

BNP contra BNI

Per Dalgaard henviser som regel til Bruttonationalproduktet, BNP, i sine manuduktioner og bruger det som målestok for, hvor stor den fælles samfundskage er.

Forskellen på BNP og BNI er, at mens BNP måler den produktion, der er skabt på dansk område, måler BNI den indkomst, som danskere har til rådighed (uanset hvor indkomsten er skabt). Eksempelvis medregnes rente- og aktieindkomst fra udlandet i BNI, men ikke i BNP.

I 2017 var Danmarks BNP 2.178 mia. kr., mens BNI var 2.227 mia. kr., altså 2,2 procent højere. Når Danmarks bruttonationalindkomst er højere end landets bruttonationalprodukt, skyldes det først og fremmest Danmarks udlandsformue, som medfører, at danskerne netto modtager en del formueindkomst fra udlandet hvert år.

FAKTA

  • Langt den største del af Danmarks U-landsbistand går til bistand til udviklingslandene. Det er blandt andet støtte til udvalgte lande i Afrika og Asien
  • Det er også indsatser i de såkaldte nærområder. Altså områder, der ligger tæt på krigs- eller kriseområder og derfor modtager særligt mange flygtninge
  • Den næststørste post i udviklingsbudgettet kanaliseres gennem EU-systemet
  • Udgifterne til modtagelse af flygtninge i Danmark er den tredjestørste post i opgørelsen.

Kilde: Finansministeriet

Publiceret 13 September 2019 07:30