Kommentar: Bliver skatten atter et Budget-tema?

Af
Lars Norman Thomsen

lokalredaktør:

" Sidste år var det primært skat, evnen til at læse en forhandling og ren og skær psykologi, der forhindrede Venstre og Konservative i at stemme for Budget 2019.

Det Radikale Venstres Jan Kjær Madsen var heller ikke en del af budgetforliget med S, SF, Enhedslisten, Alternativet og Dansk Folkeparti, men det var ikke skatten, der var årsagen.

Allerede under valgkampen forud for kommunalvalget i 2017 meldte Konservatives spidskandidat og senere byrådsmedlem, Tommy Bøgehøj, ud, at en markant sænkning af kommuneskatten stod øverst på partiets lokale dagsorden.

Konservative Syddjurs ville have sat skatten ned med 0,2 procentpoint hvert af de næste fem år, så kommuneskatten gik fra de nuværende 25,9 procent til 24,9 procent. (I procent 3,86 procent.) .

Bøgehøjs skatteregnestykke er ikke aktuelt i dette års forhandlinger, men lur mig - med det pres, der er på Syddjurs økonomien, kan et lille nøk til kommuneskatten i opadgående retning sagtens blive et tema under forhandlingerne.

En skattestigning på 0,1 procent point vil give 7-8 mio. kroner til den slunke kommunekasse og kan blive en dagsorden, når forhandlingerne om Budget 2020 går ind i den afgørende fase, hvis borgmesteren fastholder samme forligspartnere som sidste år.

Skat er og bliver et usexet tema i et land, hvor langt størstedelen af befolkningen intet problem har med at betale skat, og opbakningen til velfærdsstaten er entydig stor.

Skatteflertallet bestående af S, SF, Alternativet, Enhedslisten og Dansk Folkeparti ved, at de har stor opbakning blandt vælgerne, når det gælder velfærd contra skat, så ..."

Publiceret 14 September 2019 13:56