Gulerødder fra Auning Gartneri er blevet til en ny unik øl fra Syndikatet. Pressefoto

Gulerødder fra Auning Gartneri er blevet til en ny unik øl fra Syndikatet. Pressefoto

Luksus øl vender tilbage til rødderne

Syndikatets nye Pale Ale gulerodsøl får premiere til Knæk Cancer Galla

Af
John Pedersen

GL. ESTRUP Når gæsterne melder deres ankomst til Knæk Cancer Galla ved Det Grønne Museum på Gl. Estrup vil de for første gang kunne smage en spritny øl, Syndikatets nye Pale Ale, der er fremstillet på gulerødder.

Og så er dete lokale gulerødder, som er leveret til eventen af Gl. Estrup Gartneri, hvor Knud Dahl straks var med på den skæve ide, da den blev præsenteret af Jonas Dahl fra Syndikatet.

Anderledes velkomsdrik

Intet mindre end en verdensprimiere på den helt unikke øl, der får selskab af en fin fem retters menu, underholdning ved Ida Corr, Rasmus Walther, Jacob Haugaard og Randers Egns Teaters Kor.

Normalt er en traditionel velkomstdrink noget der bobler og den mulighed er der naturligvis også. Men den egentlige velkomstdrik er den nye gulerodsøl fra bryggeriet Syndikatet i Auning.

Hvordan man får ideen til en gulerpdsøl må guderne vide, men kender man Jonas Jacobsen fra Syndikatet tænker man snarere. nå ja selvfølgelig.

Jonas er altid med på den værste og er også en af bagmændene for Aunings egen julebryg "Julehjorten".

Det var netop på et møde i forbindelse med Julehjorten, at Jonas nævnte ideen om en gulerodsøl.

Snakken tog fart og ideerne røg rundt i lokalet. Sundheds øl, fitness øl, motions pils, ja forslagene var mange, men også lidt imod reglerne, da øl i bund og grund ikke kan betegnes som sundt.

Fra tanke til handling

Med et lokalt garneri i byen var der ikke langt fra tanke til handling.

Tanken om en gulerodsøl var skabt. En oplagt ide med Syndikatet og Gl. Estrup Gartneri i samme by,

Jonas tog kontakt til Knud Dahl, som jo er verdensberømt i Danmark for sine gulerødder, både med top og pakket i små poser som "Små sprøde".

Udover at være en pokkers dygtig gartner ved Knud også meget om øl.

Som medlem af den lokale ølklub "Højt Skum" gennem mange år var det med stor kendskab til øl Knud havde det første møde med Jonas. "Højt Skum" har de seneste 10 år arrangeret ølgourmet i byen og ligeledes brygges deres egen øl i flere omgange. med cocktailen Jacobsen & Dahl kan man roligt side kemien til en ny øl var til stede.

500 kilo gulerødder

Ideen kom også folkene bag Knæk Cancer Galla for øre og koblingen mellem de to virksomheder og det store galla-arrangement var ikke svær.

Knud leverede 500 kilo gulerødder til Bjarne Wernstrøm fra Knæk Cancer-udvalget og i 12 timer håndpressede Bjarne de mange kilo gulerødder.

Herefter blev den rene juice leveret til Syndikatet, hvor brygmesteren gik i gang med selve brygningen.

Mens øllet blev til, designede Jonas en etiket og øllen blev helt naturlig døbt "Gartneren". Øllen betegnes som en Pale Ale med gulerod og har en alkoholprocent på 5,6.

Øl og gulerødder

Syndikatet startede i 2011 og har nu egne lokaler i Auning, dog ikke her øllen brygges.

Det klarer Jonas til gengæld selv som øverste ansvarlig for Randers Bryghus, hvor Syndikatets øl også brygges.

Syndikatet er et såkalt fantombryggeri, altså et mindre bryggeri, som lejer sig ind hos større bryggerier.

Syndikatets øl er kendt for sine fantastiske etiketter og ikke mindst navne som "Direktøren", "Elskerinden" og nu også "Gartneren".

Gl. Estrup Gartneri blev etableret af Knud Dahl i 1986 og det er siden da vokset sig stort og leverer i dag gulerødder til alle Coop-butikker i Danmark, men hsr også eksport. udover gulerødder dyrker og sælger gartneriet også andre grøntsager, dog ikke i samme dimensioner som gulerødderne.

Publiceret 15 September 2019 05:00