Jon Edlund (tv.) har været den store motor for, at 30 Syddjurs unge har kastet sig over bager- og konditorfaget hos hos #Ungsyddjurs. Tilsendt foto

Jon Edlund (tv.) har været den store motor for, at 30 Syddjurs unge har kastet sig over bager- og konditorfaget hos hos #Ungsyddjurs. Tilsendt foto

Bagedyst-Jon bager med de unge i #Ungsyddjurs

Det er blevet et smash hit, at Jon Edlund fra 'Den store bagedyst' er blevet shanghajet til at undervise i Syddjurs Ungdomsskole

Af
Lars Norman Thomsen

HORNSLET Mange danskere lærte den 26-årige lærerstuderende Jon Edlund fra Risskov at kende i 2018, hvor han var en af finalisterne i 'Den store bagedyst'.

Jon Edlund var gennem flere castinger, før han var blandt de sidste ti udvalgte til det populære tv-program.

Han blev, ifølge kendere af programmet, kendt for sit vindende væsen, gode humør og selvfølgelig dygtighed.

Nu er han blevet underviser i Syddjurs Ungdomsskole til glæde for 30 unge i kommunen. I madhuset i Hornslet underviser han i bage- og konditorfærdigheder.

”Ungdomsskoleholdene med Jon blev lynhurtigt fyldt op med forventningsfulde unge. De unge kender ham fra tv, og han har selvfølgelig en kendis-effekt. Der var også interesse fra en del mødre om deltagelse på holdet, hvilket siger lidt om Jons popularitet, og at den ikke kun er hos unge. Jon er en meget dygtig formidler, og vi håber på, at de unge får øjnene op for bager- og konditorfaget," siger områdeleder Thomas Esbøl hos #Ungsyddjurs.

Han melder om en stigende interesse for Ungdomsskolens fritidsundervisning.

"Jons bage- og konditorhold er en del #Ungsyddjurs undervisningsprogram, hvor man også finder 40 andre undervisningshold," fortæller Thomas Esbøl.

Publiceret 08 October 2019 20:00