Elise Anhøj og Benedicte kjær har åbnet salon i Hornslet, og sammen tilbyder de en lang række skønhedsbehandlinger.Foto: Katharina Andersen

Elise Anhøj og Benedicte kjær har åbnet salon i Hornslet, og sammen tilbyder de en lang række skønhedsbehandlinger.Foto: Katharina Andersen

Ny skønhedssalon i Hornslet

Elise Anhøj og Benedicte Kjær er to erfarne kvinder indenfor skønhed og personlig pleje, og sammen har de åbnet salon i hjertet af Hornslet.

Af
Katharina Andersen

Hornslet Så er der godt nyt til flossede negle, trist efterårshud eller vildfaren hårvækst. En ny salon på Tingvej i Hornslet, Elise A, har for nyligt slået dørene op, og det er to erfarne kvinder, der har slået sig sammen i klinikken.

"

Benedicte Kjær er uddannet i alt indenfor negle, og hun uddanner også andre.Foto: Katharina Andersen

Benedicte Kjær er uddannet i alt indenfor negle, og hun uddanner også andre.Foto: Katharina Andersen

Jeg havde længe drømt om at åbne mit eget sted, men jeg manglede en partner, og så mødte jeg Elise gennem branchen. Vi har bare en helt særlig kemi, så det er et rigtig godt samarbejde, vi har fået op og stå," siger Benedicte Kjær, der er professionel negletekniker og underviser og har arbejdet som selvstændig siden 2014.

Elise Anhøj er blandt andet professionel voksbehandler og har specialiseret sig i intimvoks, men hun har også uddannet sig indenfor Beauty Gua Sha, en behandlingsform med Gua Sha sten, som hun nu tilbyder certificerede behandlinger i.

"Jeg er oprindeligt uddannet inden for holistisk hudpleje, som jo handler om, at vi kan behandle meget indefra også, og Gua Sha stenene giver en meget behagelig behandling med massage næsten fra start til slut," fortæller Elise Anhøj.

Gua Sha sten er typisk lavet af sort jade eller bianshi sten.

Plads til ny klinik i byen

Klinikken Elise A er langtfra den eneste klinik med fokus på skønhed i Hornslet og omegn, men alligevel mener ejerne, at de har fundet et nicheområde, der skiller dem ud fra de andre.

"Der findes rigtig mange, der gør noget af det samme som os, men jeg synes, at forskellen er, at vi udelukkende bruger produkter, der er godkendt efter dansk lovgivning, og så går vi meget op i at videreuddanne os, så vi altid er opdateret med den nyeste viden indenfor vores fag," siger Benedicte Kjær.

Benedicte Kjær er uddannet i alt indenfor negle, og hun uddanner også andre.Foto: Katharina Andersen

Benedicte Kjær er uddannet i alt indenfor negle, og hun uddanner også andre.Foto: Katharina Andersen

I salonen tilbydes der både ansigtsbehandlinger, voksbehandling, alt indenfor negle og spraytan, og på de få måneder, salonen har haft åbent for besøgende, er der allerede kommet en fast skare af kunder.

"Vi har heldigvis rigtig mange gengangere, og vi gør meget ud af at følge med i vores kunder og deres liv. Det giver en mere personlig service," siger Benedicte Kjær.

"Men man kan selvfølgelig altid komme ind fra gaden også," tilføjer Elise Anhøj.

Klinikken har åbent alle hverdage og kan efter aftale også tilbyde behandlinger i weekenden.

"Vi forsøger at være så fleksible som muligt, og vi kan allerede nu se, at det bærer frugt, for vi har aftaler booket frem helt til juni 2020," siger Benedicte Kjær.

Publiceret 08 October 2019 14:30