Dorthe Sørensen, kvinden bag Tebstrup Ostemejeri, flyttede i 2010 virksomheden til det tidligere Arla Mejeri i Vrinners

Dorthe Sørensen, kvinden bag Tebstrup Ostemejeri, flyttede i 2010 virksomheden til det tidligere Arla Mejeri i Vrinners

Gourmetprisen 2019 til lokal gedeost

Tebstrup Gedemejeri på Mols vandt kategorien 'bløde oste' i mejeribranchens prestigefulde konkurrence om gastronomisk produktkvalitet

Af
Lars Norman Thomsen

MOLS Et rekordstort antal mælkelækre mejeriprodukter stillede op i årets udgave af mejeribranchens prestigefulde konkurrence om gastronomisk produktkvalitet. Det blev Lindved Mejeri, Den Gamle Foderstof, Tebstrup Gedeosteri og Thise Mejeri, som løb med de eftertragtede vinderdiplomer.

Tebstrup Gedeosteri er interessant i en lokal sammenhæng, fordi virksomheden har til huse på Vrinners Bygade 45 i Knebel.

Ikke alene satte årets udgave af Gourmetprisen rekord i antallet af deltagende produkter – også kvalitetsniveauet var rekordhøjt.

Det var der enighed om blandt konkurrencens fire dommere, da de mandag eftermiddag havde smagt sig igennem 62 både klassiske og innovative mælkeprodukter, fremgår det af en udsendt pressemeddelelse om arrangementet.

Tebstrup Gedemejeri vandt kategorien 'bløde oste' med sin halvfaste 'Tilia Mundo gedeost',

Slutspurten stod mellem Arla Unikas 'Den Hvide Dame' fra Troldhede Mejeri og Naturmælks 'Lille Tanghus' fra Osteriet Hinge, men det måtte begge se sig slået på målstregen af den 'Tilia Mundo' fra Tebstrup Gedeosteri, som mejeriet havde valgt at opstille i den bløde kategori til trods for ostens faste udtryk.

Gourmetprisen arrangeres af Mejeriforeningen som en del af International Food Contest, der hvert år afvikles i Herning af den danske mejeribranche. Men i modsætning til de flere end tusind mælkeprodukter, som i hovedkonkurrencen vurderes på rent mejeritekniske kvaliteter, præmierer Gourmetprisen sine vindere ud fra en bredere gastronomiske kvalitetsforståelse om velsmag og lækkerhed.

Lang historie

Tebstrup Gedeosteri blev født, da Dorthe Sørensen i 1980'erne mødte en mejeriingeniør og fik inspiration til at udvide sin produktion af gedeost fra husstandens to geder, til et større mejeri på Mols.

Siden er det gået stærkt.

Alle oste fra Tebstrup Gedeosteri økologiske og produceret efter bæredygtige principper

.

FAKTA

Kategori: Bløde oste

Vinderprodukt: Tilia Mundo Øko gedeost

Mejeri: Tebstrup Gedeosteri

Dommerkommentar:

Kategoriens mest faste bløde ost, men også et både visuelt og smagsmæssigt utroligt smukt produkt. Fra dramaet i skorpens hvidskimlede mønster til den runde og frugtige, men umiskendeligt gedekarakteristiske og let smuldrende kerne, der manifesterer et helt nyt niveau i dansk gedeosteri.

Dommerpanelet bestod af

  • Mette Hvarre Gassner – restaurantchef og medejer af Michelin-restauranten Ti Trin Ned
  • Matilde Engelhardt Blixt – assisterende køkkenchef på restauranten Alchemist
  • Camilla Bojsen-Møller – professionel ostekommunikatør, forfatter og blogger på Ostesnak
  • Rasmus Holmgård – professionel mejeriformidler for Ost & ko og Mejeriforeningen

Publiceret 09 October 2019 12:30