Borgmester Ole Bollesen kan tirsdag ude på Mols byde velkommen til Syddjurs borger nummer 43.000. Arkivfoto

Borgmester Ole Bollesen kan tirsdag ude på Mols byde velkommen til Syddjurs borger nummer 43.000. Arkivfoto

Velkommen til indbygger nummer 43.000

Borgmester Ole Bollesen kan tirsdag byde borger nummer 43.000 velkommen til Syddjurs Kommune

Af
Lars Norman Thomsen

SYDDJURS Syddjurs har som erklæret målsætning at nå 45.000 indbyggere i 2023, og kommunen er godt på vej.

I juni 2017 kunne daværende borgmester Claus Wistoft (V) byde velkommen til indbygger nummer 42.000 og tirsdag 3. december kan hans afløser i borgmesterstolen, Ole Bollesen (S), overrække blomster og velkomsthilsen til borger nummer 43.000.

Syddjurs skal dermed øge befolkningstallet med 500 pr. år de næste fire år for at nå måltallet 45.000 inden udgangen af 2023.

Syddjurs havde ved indgangen til 2019 42.768 indbyggere - en stigning på et år på 300 indbyggere.

1. januar 2019 var der til sammenligning registreret 37.680 indbyggere i Norddjurs Kommune. Ved kommunesammenlægningen i 2006 var de to kommuner nogenlunde lige store målt på befolkningstal.

En befolkningsprognose før sommerferien 2019 viste, at Syddjurs Kommune i 2030 vil være over 48.000 indbyggere.

Kilde: Statistikbanken - Danmarks Statistik

Publiceret 02 December 2019 13:45