Byrådet besluttede den 28. november 2018 at nedsætte et § 17, stk. 4 udvalg der skal komme med anbefalinger til arbejdet med bæredygtighed med afsæt i FN’s 17 verdensmål

Byrådet besluttede den 28. november 2018 at nedsætte et § 17, stk. 4 udvalg der skal komme med anbefalinger til arbejdet med bæredygtighed med afsæt i FN’s 17 verdensmål

Bæredygtighed: Vi bringer her en oplysning til borgerne

Giv dit besyv med på mandagens borgermøde i Rønde Idrætscenter mandag aften om bæredygtighed

Af
Lars Norman Thomsen

Efter et års arbejde lakker Bæredygtighedsudvalgets arbejde mod enden.

På mandag skal borgerne på banen i Rønde Idrætscenter, når Bæredygtighedsudvalget præsenterer forslag til en kommunal strategi for bæredygtighed og et oplæg til borgercharter for bæredygtighed. Borgercharteret er ment som et oplæg til, at kommunens borgere kan forpligte sig inden for en række beskrevne områder, der gør en forskel for en bæredygtig verden.

I løbet af aftenen vil deltagerne blive ledt igennem en række opdelte zoner, hvor man kan deltage i debatter, se udstillinger med de foreløbige resultater og afgive sine egne kommentarer til emnerne.

Aflever et postkort

Borgermødet begynder klokken 16.30.

Programmet vil blive afviklet efter følgende skabelon:

  • 16.30 - 16.45: Velkomst, ved formand for bæredygtighedsudvalget Flemming Hynkemejer og borgmester Ole Bollesen
  • 16.45 - 17.45: På opdagelse i fem udvalgte bæredygtighedstemaer med præsentationer, kommentering og ideer
  • 17.45 - 18.45: Diskussion af forslaget til kommunal strategi - tematiske debatter med politikere og borgere
  • 18.45 - 19.30: Bæredygtig aftensmad - lokalt og vegetarisk
  • 19.30 - 20.00: Borgercharter, hvad kan man selv gøre - præsentation og drøftelse af muligheden for et borgercharter
  • 20.00 - 20.20: Idézone - deltagerne afgiver ideer og kan skabe netværk
  • 20.20 - 20.35: Evaluering afleveres med tanker på postkort og tak for i dag.

Tilmeldingsfristen til borgermødet er overskredet og der er få pladser tilbage. Hvis du ønsker at deltage, kan du fortsat skrive til syddjurs@syddjurs.dk, så vil Syddjurs Kommune vurdere om der fortsat er plads tilbage.

Bæredygtighedsudvalget består af 16 medlemmer, hvoraf fem er fra byrådet og de resterende 11 er udpeget ud fra deres viden, engagement, netværk og handlekraft i forhold til bæredygtighed.

  • Flemming Hynkemejer, formand for udvalget
  • Michael Mikkelsen (O), byrådsmedlem
  • Jørgen Ivar Brus Mikkelsen (V), byrådsmedlem
  • Jan Kjær Madsen (B), byrådsmedlem
  • Helle Røge (F), byrådsmedlem
  • Anita Søholm (A)., byrådsmedlem
  • Jakob Rauff Baungaard, World Perfect og aktiv i byudviklingsprojekt i Mørke
  • Søren Steen Møller, Afdelingsleder i Rambøll, geoteknologi og byggeri
  • Morten Storm Overgaard, Restaurant Moment og Friland
  • Lone Rubin, Kommunikation og Cirkulært Innovationsnetværk
  • Rikke Skyum, Djurslands Landboforening, Chef for Land, Miljø og Erhverv
  • Lene Skovsgaard Sørensen, Djurs Wind Power
  • Morten Therkildsen, Direktør for Renodjurs og Cirkulært Innovationsnetværk
  • Thorkild Hansen, Bæredygtig Kystkultur og Havhaven Ebeltoft Vig
  • Helle Marie Taastrøm, Naturcenterleder Randers Naturcenter
  • Christina Viemose, Kaløvig Center, grønt kursus- og konferencecenter

FAKTA:

Publiceret 10 January 2020 17:45