Arkivfoto: 3 tuner netværket ved Femmøller

Arkivfoto: 3 tuner netværket ved Femmøller

Ny mobilmast ved Femmøller

For nylig var Teleselskabet 3 forbi Hvidmosevej 72 nær Femmøller for at opsætte en ny masteposition, der vil øge mobildækningen i området til glæde for selskabets kunder i nærheden.

Af
Lars Norman Thomsen

FEMMØLLER Teleselskabet 3 øger mobildækningen i Syddjurs Kommune med en ny masteposition på Hvidmosevej ved Femmøller. Den nye masteposition har både 3G- og 4G-udstyr, som vil betyde, at netværkssignalet bliver stærkere og dækker et større område end tidligere.

Den nye masteposition øger netværkets rækkevidde og datakapacitet, så signalet både bliver stærkere og dækker et større område. Den nye mast vil dermed give en bedre oplevelse, når brugere af netværket taler i telefon, er på nettet eller streamer serier.

Selv om de fleste forbinder teleselskabernes mobilmaster og antenner med netop mobiltelefoni, er det særligt dataforbruget i netværket, som stiger og dermed skaber behov for nye udvidelser.

”Stadig flere bruger mobilnettet til at få internet i hjemmet med mobilt bredbånd, og det stiller krav til netværkets kapacitet. Derfor udvider vi løbende netværket med nye mastepositioner og opgraderer det med ny teknologi på de geografiske punkter, hvor forbruget stiger mest. Tidligere brugte kunderne mest af alt mobilt bredbånd til at gå på nettet på laptoppen, når de var på farten, men nu er både nettet og routerne så gode, at mobilt bredbånd mange steder bliver brugt som den primære kilde til internet i hjemmet,” siger Kim Christensen, der er netværksdirektør hos 3.

3’s netværk dækker 99 procent af befolkningen med 4G (4G står for “4. Generation”, og er altså “fjerde generation” inden for mobilnetværk), og består af mere end 2.300 mastepositioner, som løbende bliver opgraderet, samtidig med at nye kommer til, så netværket bliver mere finmasket.

I 2005

Teleselskabet 3 kom ind på det danske marked i 2005 og er det mindste af de fire store mobilselskaber i Danmark, som også tæller Telia, Telenor og TDC.

Teleselskabet 3 er ejet af konglomeratet Hutchison Whampoa, der har adresse i Hong Kong, og det svenske selskab Investor AB.

Publiceret 22 January 2020 14:30