Sejlerdrengen Emil Midé Erichsen fortæller om sine ture på de syv have, og det der fulgte efter på Kulturhotellet tirsdag 25. februar. Pressefoto

Sejlerdrengen Emil Midé Erichsen fortæller om sine ture på de syv have, og det der fulgte efter på Kulturhotellet tirsdag 25. februar. Pressefoto

Emil Erichsen foredrag: Ud og hjemover igen ...

Mød Emil Erichsen på Kulturhotellet i Rønde tirsdag 25. februar

Af
Lars Norman Thomsen

RØNDE Rønde Egnens Aftenskole, som måske er landets mindste, satser stort efter et tiltagende ønske fra kursisterne om at møde afdøde Troels Kløvedals barnebarn, Emil Erichsen, live.

Det er nu blevet muligt i samarbejde med Syddjurs Bibliotek tirsdag 25. november.

Efter 3 års jordomsejling ombord på skibet Havana, vendte Emil Erichsen hjem til Danmark i 2016. Emil Erichsen fortæller om den omvæltning, det var at komme hjem igen.

Gennem nye historier fra sejlturen og endnu ikke viste klip fra tv-programmet 'Kurs mod fjerne Kyster', vil Emil Erichsen tage tilhørerne med ombord på Havanas rejse og fortælle om, hvordan det var fra den ene dag til den anden at skifte den stille hverdag på båden ud med et liv hjemme i gamle rammer, men med et forandret syn på tilværelsen.

Turen går langs vestkysten af Norge og hele vejen til Svalbard med familiens nye skib.

Med flotte billeder og videooptagelser kommer tilhørerne med ned under overfladen i den blå verden, hvor man vil opleve svømmende kammuslinger, vilde spækhuggere og kæmpestore pukkelhvaler.

Kom med på en eventyrlig rejse fra den sydlige halvkugle i Stillehavet til Barentshavet nord for polarcirklen, når Emil Erichsen fortæller om sine rejser og oplevelser – og også giver sit syn på på en jordklode, der er hårdt presset og under forandring.

Køb billet på syddjursbibliotek.dk eller roendeegnensaftenskole.dk.

Publiceret 23 February 2020 21:00