Meget er sket med Ryomgård Bypark, siden dette foto blev taget. Primus motor Peter Møller og mange flere, at langfingrede 'havemænd' løbende har fjernet planter fra stedet. Tyverierne er meldt til politiet. Arkivfoto

Meget er sket med Ryomgård Bypark, siden dette foto blev taget. Primus motor Peter Møller og mange flere, at langfingrede 'havemænd' løbende har fjernet planter fra stedet. Tyverierne er meldt til politiet. Arkivfoto

Tyveri: Ryomgård Bypark lænset for planter

Der har i den seneste tid foregået tyveri af planter fra den nye Bypark i Ryomgård, som Distriktsrådet er i fuld gang med at anlægge og som ventes indviet til foråret

Af
Lars Norman Thomsen

RYOMGÅRD Ryomgård Distriktsråd og mange flere er bestyrtede over, at der forsvinder planter fra den nye Bypark i byen, der er ved at blive etableret.

Senest er der natten mellem 5. og 6. marts blevet stjålet 9 rhododendronplanter, og i alt er der stjålet planter for over 3.000 kroner, oplyser Kirting Olesen, formand for Ryomgård Distriktsråd.

"I Distriktsrådet er vi meget trætte af, at der findes personer, som kan finde tilfredsstillelse ved at ødelægge det, som en masse mennesker har ofret tid, kræfter og penge på at bygge op til glæde for alle byens borgere," siger Kirting Olesen.

Der er nu fokus på at identificere gerningsmanden/-mændene, og mange borgere har allerede lovet at holde øje med parken, der ligger placeret over for Gammel Ryomgård Slot, hvis der sker mistænkelig 'varetransport' fra parken efter mørkets frembrud.

Sagen er naturligvis allerede anmeldt til politiet.

Publiceret 08 March 2020 17:30