AFLYSNING: Sebastian Klein bliver hjemme

Kolindsunds Venner aflyser mandagens længe planlagte arrangement med Sebastian Klein i Kolind+

Af
Lars Norman Thomsen

På grund af den nuværende risiko for smitte med corona virus har Kolindsunds Venner valgt at aflyse sin arrangement mandag 16. marts med Sebastian Klein med efterfølgende generalforsamling.

"Vi havde regnet med, at der ville komme mange til dette arrangement, som skulle foregå i den store Multisal i Kolind+. Men netop på den baggrund vælger vi at aflyse og udsætte arrangementet og håber, at vi kan få Sebastian herover ved en anden lejlighed," udtaler kasserer Thøger Pauli i en pressemeddelelse.

Kolindsunds Venner, som netop har afholdt 20 års jubilæum med sit arbejde med at gendanne Kolindsund som Jyllands største sø.

"Vi oplever netop nu megen stor interesse med medlemsfremgang, og det var meningen, at der netop på generalforsamlingen skulle fremlægges et flot regnskab for 2019 samt diskuteres nye ideer og tiltag for 2020. Bl.a. barsler vi med en idé om at oprette et informationskontor, hvor medlemmer fra bestyrelsen stiller sig til rådighed for information og rundvisning i Kolindsund. Dette beregnet for grupper og foreninger, som kunne have interesse herfor," lyder det fra Thøger Pauli.

Men vi håber snarest at vende tilbage og kunne tilbyde et nyt arrangement.

Publiceret 11 March 2020 20:00