Der var langt mellem stolene, da der onsdag aften var generalforsamling i Djurslands Bank. Og heller ingen mad og drikke eller underholdning ved Huxi Bach.

Der var langt mellem stolene, da der onsdag aften var generalforsamling i Djurslands Bank. Og heller ingen mad og drikke eller underholdning ved Huxi Bach. Foto: Søren Andersen

Coronaramt generalforsamling i Djurslands Bank

Kun en tiendedel af det sædvanlige fremmøde i Grenaa Idrætscenter

Af
Søren Andersen

GRENAA Flagene vajede langs Ydesallé og den røde løber var rullet op foran Grenaa Idrætscenter, men hvor de tændte fakler plejer at blive passeret af omkring 700 deltagere i Djurslands Bank generalforsamling, så var kun en tiendedel af det sædvanlige fremmøde mødt op onsdag aften.

Bankens bestyrelsesformand, Peter Zacher Sørensen, indledte da også sin velkomst til de aktionærer, der trods alt var mødt frem, selv om der ikke blev budt på mad og drikke og den planlagte underholdning ved radiovært Huxi Bach, med at love, at til næste år vender man tilbage med det kendte produkt.

Håndsprit til alle

I salen var der onsdag da heller ikke de sædvanlige borde - og der var langt mellem de opstillede borde, men til gengæld masser af håndsprit, for naturligvis var det corono-virusens indtog i Danmark, der var skyld i, at ikke meget var, som det plejede at være.

"Vi har desværre måttet beslutte, at skære aftenens samlede program ned til det, der lige nøjagtig kræves for at afvikle bankens vedtægtsbestemte generalforsamling. Anledningen er velkendt. Corona-virusen og myndighedernes opfordring til at tage sine forholdsregler for at reducere risikoen for at medvirke til yderligere smittespredning, har sat sine spor i den måde vi i år afvikler generalforsamlingen på," sagde Peter Zacher Sørensen.

Om 2019 sagde han, at som lokalt pengeinstitut lever man i - og med - det samfund, som man er en del af.

Største overskud

"Derfor er det også med stor glæde, at vi i dag kan præsentere det bedste regnskab nogensinde i bankens mangeårige historie. Det giver os et fantastisk rygstød og styrke til at fortsætte det gode arbejde, der skal sikre, at vi fortsat har en stærk og ordentlig lokalbank med beslutningskraft og hovedsæde på Djursland," sagde bankformanden om det plus på 138 millioner kroner, som aldrig er set større - og nok heller ikke bliver af samme størrelse i 2020.

Det skyldes ikke mindst de mange boligkonverteringer, der gav travlhed hos de ansatte i banken - men så sandelig også store indtægter, for det koster, når man omlægger lån.

"Hvem havde ved starten af 2019 forudset, at man vil kunne opnå et 30-årigt realkreditlån med en pålydende rente på ned til 0,5 procent? Men sådan blev det, og den lave rente medførte, at lånekonverteringer blev bankens ekstraordinært store aktivitet hen over hele 2019. Den massive efterspørgsel efter omlægning af realkreditlån betød først og fremmest, at bankens medarbejdere har løbet mere end stærkt – tak for det – men også, at vi flere gange i løbet af året har kunnet opjustere forventningerne til årets resultat," sagde Peter Zacher Sørensen.

Han nævnte videre, at det rekordstore resultat kunne få det til at se ud som om, at det er ”walk in the park” at drive pengeinstitut i dagens Danmark.

Tre ting trækker op

"Men virkeligheden er som altid mere nuanceret, når man dykker ned under overfladen. Realiteten er, at dét, der trækker det gode resultat for 2019 i vejret, primært er tre ting: Konverteringsbølgen, bankens fortsatte vækst og tilbageførsel af nedskrivninger på bankens udlån," lød det i den 17 ark lange beretning.

Her blev det sagt, at om det aktuelle billede: "Lige nu har vi armene oppe over den store konverteringsaktivitet, som rentefaldet har medført – men når dén er ovre – kan der blive meget stille ved kasseapparaterne. En sund bank skal både kunne tjene penge på at modtage indlån fra kunder - og på at låne dem ud. Historisk har det altid været sådan, at den, der låner penge ud, skal have en betaling i form af en rente. Vi har lært fra barns ben, at når man sætter penge i banken, så får du rente fra banken sat ind på din konto. Denne logik ændrede sig i 2019, hvor det blev almindelig markedsstandard for erhvervsvirksomheder at betale negative renter for indlån i pengeinstitutterne. Flere pengeinstitutter åbnede herudover også op for negative renter for større indlån hos privatkunder."

Uforståelig minusrente

"Det kan måske fortsat virke uforståeligt for mange af os, at man skal betale for at have penge stående i banken – men den korte forklaring er, at det med ren købmandslogik simpelthen ikke er forsvarligt at købe en vare ind og derefter sælge den til under indkøbspris," forklarede Peter Zacher Sørensen om baggrunden for at Djurslands Bank også gik med i kredsen af danske pengeinstitutter med negativ indlånsrente.

Det er det, der sker, når Djurslands Bank skal placere det indlånsoverskud, som alle privatkunder er med til at bidrage til. Direktør Lars Møller Kristensen har tidligere kaldt situationen for ”ren Ebberød Bank” – at banken f.eks. har givet 0 procent i rente til bankens kunder, men selv skal betale 0,75 procent for at sætte kundernes penge i Nationalbanken.

"Denne underskudsforretning kan pengeinstitutterne ikke leve med i en længere periode. Men selv om det således er et udtryk for økonomisk ansvarlighed hos ledelserne i pengeinstitutterne, er indførelsen af negativ rente overfor privatkunder sket med en vis forsigtighed. Djurslands Bank har heller ikke haft en ambition om at være den første, der indførte negative renter til privatkunderne – men vi har naturligvis holdt et vågent øje med udviklingen på markedet," sagde Peter Zacher Sørensen.

Her åbnede et af landets største pengeinstitutter, Jyske Bank, ballet for negative renter til privatkunder i sensommeren 2019. Herefter er det gået slag i slag – Spar Nord, Sydbank og Nordea fulgte hurtigt efter – ligesom en lang række mindre pengeinstitutter fulgte trop.

Indskrænkninger

Som endnu et led i at effektivisere og optimere banken besluttede man fra 1. november at ændre åbningstiderne i Kolind afdeling til to dage om ugen.

"Der var flere årsager til dette – men den væsentligste er, at det er svært at fastholde og rekruttere dygtige rådgivere til små afdelinger udenfor storbyerne. Mange banker ville have valgt at tage skridtet fuldt ud og lukke afdelingen – som alene ligger med en afstand på 6 kilometer til Ryomgård. Vi ser dog fortsat Kolind afdeling og Kolind by som et godt og stærkt område for banken, og har derfor valgt at finde en løsning som i højere grad tilgodeser de lokale interesser – samtidig med, at vi både kan skabe et stærkere rådgivningsmiljø og reducere på omkostningssiden med én medarbejder. Vi er meget opmærksomme på, at det ikke ubetinget har været en populær beslutning for kunder og aktionærer i Kolind-området. Der er mange følelser involveret i sådan en beslutning, men vi håber og tror fuldt og fast på, at det bliver en fornuftig og praktisk løsning for alle, når hverdagen atter tager over," forklarede Peter Zacher Sørensen.

En anden i lokalområdet negativ omkostningsbesparelse, som er gennemført af banken, er lukningen af tre pengeautomater i Vivild, i Bønnerup og på Grenaa Havn.

"Alle tre automater var nedslidte og stod for en eventuel udskiftning i 2020. På baggrund af en markant nedgang i transaktioner og – ikke mindst – stigende omkostninger til servicering og vedligehold, blev det derfor besluttet ikke at investere i nye og dyre pengeautomater de tre steder. Banken har fortsat mange pengeautomater i forhold til vores størrelse – nemlig 18 automater," rundede Peter Zacher Sørensen af.

Tidligere har der lydt suk og beklagelser, når deltagere i bankgeneralforsamlingen stillede spørgsmål og måske endog krævede skriftlig afstemning - for det forsinkede jo, at der kunne komme mad og drikke på bordet. Men onsdag var det hele overstået på bare halvanden time. Ikke en eneste aktionær bad om ordet og afstemninger behøvede aftenens dirigent, advokat Erik Jensen ikke at koncentrere sig om.

Publiceret 11 March 2020 20:38