Mindesmærket ved Hornslet Kirke over faldne fra Hornslet i modstandskampen . Mindestenen bærer indskriften: ”Orla Andersen, Herold Svarre, Axel Sørensen, Mac Hoffmann, Karl Algreen Møller. De gav livet for Danmark”

Mindesmærket ved Hornslet Kirke over faldne fra Hornslet i modstandskampen . Mindestenen bærer indskriften: ”Orla Andersen, Herold Svarre, Axel Sørensen, Mac Hoffmann, Karl Algreen Møller. De gav livet for Danmark”

Mellem Himmel og Jord: Husk det nu!

Af
Carsten Tranberg-Krab

sognepræst i Hornslet:

Langs kirkegårdsmuren i Hornslet, ud mod Løgtenvej, er der et mindesmærke, rejst til minde om de kvinder og mænd fra Hornslet-området, der gav deres liv i modstandskampen under besættelsen. Og i et stort, nyere område med boliger i byens sydkant bærer vejene navne på modstandsfolk fra byen.

Når vi mindes nogen, gør vi os selv bevidste om, hvad vedkommende har betydet for os. Når der er bisættelser og begravelser, bliver der ofte sagt mindeord over afdøde – enten af præsten i kirken eller af de pårørende på kroen eller hjemme i stuen. Her er det det personlige minde, der er i centrum. Men vi mindes også dem, vi ikke har kendt personligt, men som vi stadig mener har haft en betydning for os. Sådan er det med mindet over frihedskæmperne i Danmark.

Mange steder fejres i år 75-året for befrielsen 4. maj om aftenen eller 5. maj. Og i den forbindelse mindes ofte de, der gav livet i kampen for et frit Danmark. Men det er jo ikke som til en mindesammenkomst i forbindelse med en begravelse, hvor vi mindes en, vi har kendt. Det er betydningen af det, disse mænd og kvinder gjorde under besættelsen, vi mindes, fordi det, de gjorde har betydning for os i dag. Muligheden for at kæmpe for det, man tror på og det, man holder for kært, er jo ikke udtømt med frihedsbudskabet 4. maj 1945 om aftenen. Den mulighed er der stadig.

Når vi mindes befrielsen i de tidlige maj-dage, er det således en slags ’aktiverende påmindelse’, der kan vække tanker i os her og nu. Tanker om taknemmelighed for den frihed, vi har – for den er ikke kommet af sig selv, men er tilkæmpet. Tanker om at tro på noget i mit liv, der rækker ud over mig selv. Tanker om at fastholde og beskytte de frihedsværdier, vi nok ofte kommer til at tage for givet i dag. Men de er ikke givet – de er tilkæmpet.

Og der er altid en tid til at forsvare, hvad vi tror på. Hver dag er der en ny mulighed for at passe på det, vi sætter pris på i vores samfund.

Publiceret 14 March 2020 11:00