Coronavirus: Reno Djurs samler fortsat skrald

Sørg for at gøre din skraldespand klar som altid. Skraldebilen kommer forbi

Af
Lars Norman Thomsen

Reno Djurs I/S, der ejes af Norddjurs og Syddjurs Kommuner, er naturligvis også påvirket af coronavirussen, men på virksomhedens hjemmeside gøres der opmærksom på, at indsamling af dagrenovation gennemføres som normalt.

Reno Djurs skriver følgende:

"I forhold til Corona-situationen kan vi oplyse følgende:

  • Reno Djurs’ genbrugsstationer er som udgangspunkt lukkede
  • Dog er genbrugsstationerne i Grenaa, Feldballe, Drammelstrup og Anholt åbne for virksomheder på hverdage (normale hverdags-åbningstider). Genbrugsstationerne modtager ikke affald fra private.
  • Indsamling af dagrenovation m.v. gennemføres som normalt
  • Anlægget i Glatved holder åbent som normalt
  • Reno Djurs’ telefonservice er reduceret til tidsrummet kl. 10-13 på hverdage. Hvis du har behov for at kontakte Reno Djurs’ administration, opfordres du til sende en e-mail frem for at ringe. Vi vil bestræbe os på at svare hurtigst muligt"

Og videre:

"Vi følger situationen løbende og må desværre tage forbehold for, at der kan blive behov for at ændre ovenstående. I så fald vil information kunne læses på denne side (hjemmesiden, red.)"

Publiceret 16 March 2020 19:30