En Facebook-gruppe har samlet alle take-away muligheder på Djursland.

En Facebook-gruppe har samlet alle take-away muligheder på Djursland.

Coronavirus: Her kan du få mad udefra på Djursland

Der er for alvor gang i Facebook-grupperne i denne tid, og nu har lokale oprettet en gruppe, der samler alle take-away muligheder på Djursland

Af
Katharina Andersen

Syddjurs De fleste restauranter er efterhånden ved at få øjnene op for take-away som en mulighed for ekstra indtægt, efter de er blevet påbudt at holde lukket.

Nu har lokale oprettet Facebook-gruppen 'Take Away // Djursland', der samler alle muligheder for take-away på Djursland.

Sådan gør vi

Flere restauranter og spisesteder fortæller desuden i gruppen, hvordan de sørger for at undgå kontakt med gæsterne for at mindske spredning af coronavirussen.

Som Jernbanegrillen, der har lagt billeder op af de ansatte med mundbind - og en billedserie, der viser, hvordan de håndterer at levere fødevarer til kunderne på behørig afstand.

"Alt, vi gør, er forbundet med flere udgifter, og vi mister meget på ikke længere at kunne have spisende gæster i butikken, så støt op," lyder det fra Jernbanegrillen på Facebooksiden.

I skrivende stund har 332 medlemmer tilsluttet sig gruppen, herunder både borgere og spisesteder på Djursland.

Publiceret 19 March 2020 17:38