Syddjurs Egnsteaters leder, Hege Tokle (tv.), har atter bragt lokalhistorien ind i en dramatisk kontekst. Det er blevet til 'Heksejagten', som norske Ketil Kolstad skal instruere med forventet premiere i Karlsladen i august 2020. Foto: Lars Norman Thomsen

Syddjurs Egnsteaters leder, Hege Tokle (tv.), har atter bragt lokalhistorien ind i en dramatisk kontekst. Det er blevet til 'Heksejagten', som norske Ketil Kolstad skal instruere med forventet premiere i Karlsladen i august 2020. Foto: Lars Norman Thomsen

Heksejægeren får sin bekomst i Karlsladen

Syddjurs Egnsteaters storsatsning i eftersommeren 2020 løber over scenen i den gamle, smukke lade ved Kalø Hovedgård

Af
Lars Norman Thomsen

SYDDJURS Hvis Coronavirussen ikke trækker længere ud end godt er, vanker der en stor totalteateroplevelse i august 2020 i Karlsladen på Kalø Hivedgård. Laden er nemlig valgt som spillested til opførelsen af Syddjurs Egnsteaters næste store tilløbsstykke, 'Heksejagten', som teaterleder Hege Tokle har forfattet.

De indledende øvelser er gået i gang, men den nuværende situation med den omsiggribende Coronavirus er af gode grunde også en bagstopper, når det gælder forarbejdet til et teaterstykke af dette store format, som 'Heksejagten' er. Hege Tokle har ladet sig inspire af historien om 'Heksejægeren på Rugård', herremanden Jørgen Arenfeldt. Han førte om nogen an i den sidste store heksejagt i Jylland.

Jagten på hekse og troldkarle begyndte i Danmark efter Reformationen i 1536 og varede knap 200 år.

Jørgen Arenfeldt var, bedømt med nutidens øjne - og også datidens - en pyskopat og sadist i sværd grad. Han beordrede således de mistænkte smidt i voldgraven ved Rugård, den såkaldte 'vandprøve'.

Den synske Anne

En af historierne om Arenfeldt, der går igen, handler om den sidste heksekvinde, den synske Anne Sørensdatter.

Da hun blev forhørt om, hvilke andre hekse hun stod i forbindelse med, nævnte hun en række respekterede og velhavende borgere i Ebeltoft, Grenaa og Aarhus.

Men disse borgere gjorde ikke bare honnør, da de kom under hekseanklage. I stedet slog de tilbage og anklagede Jørgen Arenfeldt for falsk anklage og æreskrænkelse.

Deres sag kom for højesteret, og her idømtes Jørgen Arenfeldt en klækkelig bøde for æreskrænkelse. Anne Sørensdatter undgik bålet, men dømtes til kagstrygning - den dømte blev bundet til en kag (en søjle eller pæl) og pisket - og landsforvisning for sin "løgnagtige bekendelse på ærlige og uberygtede folk".

Men nu havde landets højeste domstol fået øje for de excesser, der foregik på Rugaard, og det blev bestemt, at ingen heks i fremtiden kunne dømmes, uden at sagen havde været for højesteret. Dermed blev der sat en stopper heksejægere som Jørgen Arenfeldt. Den sidste heksebrænding i Danmark fandt sted få år senere, på Falster i 1693.

Arenfeldts hekseforfølgelser blev medvirkende til, at han som en aldrende, desillusioneret mand måtte afhænde sit hovedsæde, Rugård, i 1707. Herefter flyttede han til Ebeltoft, hvor han døde fattig og sølle i 1717. Han blev begravet i Fuglslev kirke.

Læs interview med Hege Tokle i næste uges avis.

Publiceret 19 March 2020 12:30