"Jeg stopper nu i taknemmelighed for det arbejde, jeg har fået lov til at udføre i mange år," siger Rosa Bonde

Organisten har haft sidste søndag ved orgelpiberne

Rosa Bonde fylder 88 år til maj og kan se tilbage på et langt, langt liv som organist i primært Tirstrup og Nødager, men også en stor del af Djurslands øvrige kirker

Af
Lars Norman Thomsen

PEDERSTRUP Rosa Bonde, snart 88, er en veltalende, rask og rørig dame, der fra bopælen i det røde parcelhus i Pederstrup ovenfor den gård, som hun og hendes nu afdøde husbond, Hans Bonde, drev i en årrække, følger levende med i livet, der omgiver hende - både på det nære plan med fem børn, ti børnebørn og endnu flere oldebørn, men sandelig også på det lidt større makroplan.

Mange kender hende som organist ved kirkerne i Tirstrup og Nødager i næsten 50 år, og siden vikariater ved flere af de øvrige kirker på Djursland.

Forleden sagde hun tak for denne gang til tiden som organist og tog sammen med Deres udsendte en tur på Mindernes Allé. En tur, der startede i det vestjyske, hvor Rosa Bonde er født og opvokset i den lille landsby Vind nær Ulfborg.

"Min far var landmand, og jeg var ud af en børneflok på 11, som den midterste," fortæller Rosa Bonde.

Det var også i barndommen, at musikken og lysten til at spille blev grundlagt. Det lå ellers ikke i kortene, at hun skulle gå denne vej, men ved familiens og gode voksnes hjælp lykkedes det.

"Jeg begyndte på organistuddannelsen i 1947 og gennemførte min eksamen fra Nørre Nissum Seminarium i 1951," husker Rosa Bonde.

Mødte sin livsledsagerske

Da havde Rosa Bonde mødt sin kommende mand, Hans Bonde fra Nøruplund, der i de unge år tjente på forskellige gårde i det vestjyske landskab.

"Jeg nåede at vikariere som organist efter min eksamen et halvt års tid ved kirkerne i Aulum, Vinding og Vind for Peter Vad, før jeg i 1952 blev gift med Hans."

Det unge par overtog som nygifte gården i Pederstrup, og her ventede der et på alle måder arbejdsomt, slidsomt og virksomt liv.

"Det var ikke det bare sjov. Gården var forfalden, men ved fælles hjælp og ved hårdt arbejde klarede vi det og fik et godt liv sammen med vores fem børn."

Min passion

I april 1959 begyndte Rosa Bonde som organist ved Tirstrup Kirke og siden fulgte Nødager Kirke med. Da hun fyldte 70, stoppede hun sit virke efter de dengang gældende regler, men hun fortsatte ufortrødent som afløser, når der blev ringet fra andre kirker.

Efter 40 års virke modtog hun Dronning Margrethes Fortjenstmedalje.

"At spille har været min store passion, som jeg har forsøgt at give videre til de cirka 70 elever, der har gået til spil hos mig. Jeg har talt op, at jeg nåede at spille i 79 kirker i mine år. Orgler er lige så forskellige som mennesker, og det har været spændende at lære de forskellige kirkers instrumenter at kende og prøve sig frem til, hvordan de skulle justeres for at lyde rigtigt. Jeg har hele tiden bestræbt mig på at spille med en glæde og lyst, så musikken gik ind i sjæl og sind hos tilhørerne. Jeg håber, det lykkedes mig."

To som elsker hinanden

Rosa og Hans Bonde kunne 24. maj 2017 fejre krondiamantbryllup efter 65 års giftermål.

Rosa Bondes livsledsagerske siden de unge år døde for små tre år siden mæt af dage, 90 år gammel.

Sønnen Anders Bonde, mangeårig præst og siden provst ved Favrskov Provsti, skrev smukt om forældrenes parforhold ved faderens død:

"Det var stærkt at opleve din trofasthed, da far kom på plejehjemmet. Du læste højt for ham af 'Ved julelampens skær', mens han holdt din hånd. Og han faldt til ro. Det var så smukt at se jer to sammen. Kærligheden bandt og bar hele vejen.

Da I to var unge, da var der mere damp på kedlerne. Til tider overtryk…! Det var ikke altid, I kunne være i det samme rum samtidig med et heldigt resultat... Og I drev det helt ud til kanten, men som far sagde det, da I havde guldbryllup: ”Det gik”!

For der var alligevel noget, der hele vejen bandt og bar. En grundlæggende kærlighed, der fandt vej gennem al modgang og smerte og strid og håbløshed. I to elskede hinanden. Og det vidste vi børn. Og vi vidste, at I ubetinget elskede os! Og så sammensat det hele var, så var det et fantastisk hjem at vokse op i for os børn."

Publiceret 20 March 2020 19:00