Jørgen Jørgensen omgivet af fra venstre storrepræsentant Lau Vørs, overmester Lars Laursen, undermester Carl-Aage Hald og storrepræsentant Ole Brus Sørensen.Foto: Bjørn Helmer

Jørgen Jørgensen omgivet af fra venstre storrepræsentant Lau Vørs, overmester Lars Laursen, undermester Carl-Aage Hald og storrepræsentant Ole Brus Sørensen.Foto: Bjørn Helmer

50-års ordensjubilæum i Odd Fellow Ordenen

For nyligt var der jubilæum i den lokale Odd Fellow Orden

Ebeltoft Torsdag d. 27. februar var en særlig dag for broder Jørgen Jørgensen og brødrene i Loge 96 Hasnæs, da broder Jørgen Jørgensen blev tildelt hæderstegnet for over 50 års medlemskab af Odd Fellow Ordenen.

Under ceremonien var der ud over selve tildelingen af hæderstegn, taler fra logens overmester og brødrene samt blomster. Broder Jørgen Jørgensen er en meget vellidt broder i logen.

Han er flittigt mødende, og han møder altid positiv og veloplagt op til logens møder. Netop hans positive livssyn var et omdrejningspunkt i aftenens taler.

Broder Jørgen Jørgensen blev optaget i Ordenen i 1969 i Loge nr. 32 Esbern Snare, som i dag har til huse på Varna Palæet i Aarhus.

Jørgen Jørgensen var blandt initiativtagerne til, at der blev dannet en loge i Ebeltoft.

Som den eneste tilbageværende af de oprindelige stiftere, kan han på spændende vis berette om forholdene dengang og hele den lokale loges historie.

Igennem mange år har Jørgen Jørgensen beklædt flere embeder og udvalgsposter, og han var således i flere år logens sekretær og senere kapellan. Ligesom han har deltaget i arbejdet med logens forskellige udvalg.

Jørgen Jørgensen vil af mange i Ebeltoft være kendt som mangeårig indehaver af den tidligere Ebeltoft ny Tømmerhandel.

Med til beretningen om Jørgen Jørgensen hører desuden, at han i 42 år var medlem af Skjalm Hvide, lejr nr. 4, som er en overbygning for distriktets 10 broder loger.

Publiceret 21 March 2020 07:30