Ny reklamefilm bruger Ebeltoft som kulisse

I smukt forårsvejr blev skudehavnen i Ebeltoft filmet i forbindelse med ny reklamefilm for CULT

Af
Katharina Andersen

Ebeltoft Inden længe kan skudehavnen ses i en ny reklamefilm for virksomheden CULT.

En hel dags optagelser er netop udført, fortæller brandmanager Chris Frey Etefors.

"Vi har i den seneste tid optaget en ny reklamefilm for CULT, som vi skal bruge til at promovere CULTs aktiviteter i nattelivet. Vi kan ikke røbe det hele, men de scener vi har optaget i dag omhandler en mand, der vågner op efter en rigtig god tur i byen, og ved ikke hvor han befinder sig."

Filmen kan ses på de sociale medier

Reklamefilmen er et samarbejde mellem CULT og ON!AD, som har åbnet deres egen filmafdeling. Denne film er deres første store projekt, fortæller Chris Frey Etefors.

Hvad reklamen præcist omhandler bliver endnu ikke afsløret, men den kan ses, når nattelivet atter åbner efter coronakrisen.

Hvad reklamen præcist omhandler bliver endnu ikke afsløret, men den kan ses, når nattelivet atter åbner efter coronakrisen.

Reklamefilmen fra CULT vil kunne ses på YouTube, Facebook og Instagram, når nattelivet igen åbner op efter corona-krisen, lyder det fra virksomheden.

CULT holder normalt til i Aarhus, men Chris Frey Etefors bor selv i Ebeltoft.

"Så det var nærliggende at vælge en lokation til vores film her i vores smukke by."

Med den nye virkelighed vi lever i, så har det været en noget anderledes oplevelse. Vi har skåret antallet af deltagere ned, så vi har været langt under 10 personer samlet af gangen, vi har holdt god afstand til hinanden og brugt rigtig meget håndsprit, siger Chris Frey Etefors.Alle foto: Petter Smedsmo

Publiceret 26 March 2020 10:00