Historisk præstegård er på vej mod bedre tider

Politisk er der enighed om at arbejdet med at lave en bevarende lokalplan for den gamle præstegård i Gammel Kolind nu stilles i bero

Af
Lars Norman Thomsen

KOLIND Planerne om at lave en såkaldt bevarende lokalplan for Kolind Præstgård er sat på standby. En konsekvens af både Syddjurs Provsti og Menighedsrådet er enige om at trække ansøgning til Syddjurs Kommune om nedrivning af præstegården, der er ramt af skimmelsvamp, tilbage.

Det har Udvalget for Natur, Teknik og Miljø (NTM) taget til efterretning, og Udvalget for Plan, Udvikling og Kultur har bedt embedsmændene om at stoppe arbejdet med at lave en bevarende lokalplan.

§14 forbud

Da fronterne i efteråret 2019 var trukket skarpt op var det et samlet NTM-udvalg, der var enige om at vedtage et såkaldt §14 forbud (§14 henviser til en paragraf i Planloven) for Kolind Præstegård for at forhindre en nedrivning af bygningerne i Gammel Kolind, da Provsti og Menighedsråd insisterede på, at Præstegården skulle jævnes med jorden.

Efter planlovens § 14 kan kommunen nedlægge forbud mod, at der retligt eller faktisk etableres forhold, som kan hindres ved en lokalplan. Kommunen skal på forbudstidspunktet have til hensigt at udarbejde en lokalplan. Forbuddet kan højst nedlægges for et år. Der tilkommer kommunen en rimelig undersøgelses- og overvejelsestid forud for nedlæggelse af et forbud.

To muligheder

Nu arbejdes der på, at bevare Kolind Præstegård i sin nuværende stil med en lille tilbygning. Ligesom bygningen grundigt renoveres. Der er en forventning om, at boligen kan saneres for skimmelsvamp.

Der er to scenarier i spil til en tilbygning.

Scenarie 1

Der kan laves en tilbygning ud mod haven, hvor tilbygningen kobles på gavlen mod øst, og dermed gennembrydes facaden mod haven ikke. Den nye bygnings proportioner skal svare til de eksisterende bygninger, og det er derfor vigtigt, at taghældning og det symmetriske sadeltag går igen i tilbygningen.

Scenarie 2

Der kan laves en overgang fra hovedhuset til den eksisterende garage. Garagen renoveres og gøres brugbar for beboelse. Det er det mindst indgribende scenarie, men det vil betyde, at garagebygningen forlænges for at give plads til en ny garage.

Det vurderes vigtigt, at gårdstrukturen bevares, da Præstegården tidligere har været en firlænget gård.

Fra 1796

Præstegården ligger i den ældste del af Kolind, og præsteboligen er sandsynligvis eet af de ældste huse i byen, idet man har fundet optegnelser om den fra 1796.

På Målebordsblade (et detaljeret topografisk landkort i stor målestok) 1928-1940 fremstår præstegården som en firlænget gård. Udlængerne brændte i 1936, og de nye avlsbygninger blev opført på Præstevang på præstegårdens jorder (Nødagervej 28) uden for byen.

På kort fra 1954 var der nu kun angivet to længer, og på kort fra 2006 kunne man se den nyere garagebygning.

FAKTA:

Lokalplaner:

Slots- og Kulturstyrelsen fremhæver tre gode grunde til at lave bevarende lokalplaner:

  • Lokalplaner giver kommunen mulighed for nærmere at beskrive og regulere, hvilke kulturarvsværdier der skal sikres for eftertiden, og i hvilket omfang disse kan ændres, ombygges eller indgå i en større omdannelse
  • Lokalplaner kan beskrive bevaringsværdierne og dermed give offentligheden, herunder ejere, bedre forståelse for disse og deres bevaring
  • Lokalplansprocessen sikrer, at offentligheden bliver inddraget i debatten om, hvilken del af kulturarven, der skal bevares, og i hvilket omfang

SAVE-metoden:

  • I mange kommuner har man - i større eller mindre omfang - registreret bygningers bevaringsværdi efter den såkaldte SAVE-metode. SAVE er en sammenskrivning af "Survey of Architectural Values in the Environment" (= Kortlægning af arkitektoniske værdier i miljøet)
  • Konsulentfirmaet NIRAS har for Syddjurs Kommune SAVEregisteret præstegården i 2017 med en bevaringsværdi på 2, og konfirmandstuen med en bevaringsværdi på 3
  • Bygninger med værdierne 2-4 er de bygninger, som i kraft af deres arkitektur, kulturhistorie og håndværksmæssige udførelse er fremtrædende eksempler inden for deres slags. (Kilde: kulturarv.dk)
  • Disse værdier er dog ikke godkendt endnu, det forventes de at blive med vedtagelsen af den nye Kommuneplan medio 2020

Publiceret 26 March 2020 08:38