COVID-19: Så blev Syddjurs ramt af smitten

To beboere i samme hus i Søhusparkens plejeboliger er konstateret smittet med Covid-19 virus

Af
Lars Norman Thomsen

Hidtil har borgmester Ole Bollesen (S) efter de daglige morgenmøder med sin kriseberedskabsgruppe kunnet melde hus forbi om beboere eller ansatte på kommunens plejehjem, der var smittet med Covid-19 virus.

Tirsdag kom det så frem, at to beboere i samme hus i Søhusparkens plejeboliger i Ebeltoft er konstateret smittet med Covid-19 virus.

På en offentlig pårørende side for Søhusparken er der lagt en kopi ud af en orienterende mail ud forfattet af Birgitte Anthonsen, områdeleder for plejeboligerne.

"Pårørende til de 2 smittede beboere er naturligvis orienteret, og ligeledes er de øvrige beboere i huset orienteret. Pårørende med tilknytning til huset er alle informeret via telefon," står der at læse i mailen.

"For at mindske risikoen for spredning varetages plejen hos de smittede beboere hele døgnet af udvalgte medarbejdere. Disse medarbejdere har ikke berøring med andre beboere.

Der er naturligvis stor opmærksomhed på om andre beboere og ligeledes personalet frembryder symptomer.

Retningslinjerne fra Sundhedsstyrelsen – Styrelsen fra patientsikkerhed følges, og der er hele tiden tæt kontakt til kommunens Sundhedsberedskab," lyder orienteringen fra Birgitte Anthonsen.

Publiceret 01 April 2020 08:46