Den grønne kurve er Danmarks corona-strategi, fastslog Kaare Mølbak flere gange under mandagens pressemøde. Arkivfoto

Den grønne kurve er Danmarks corona-strategi, fastslog Kaare Mølbak flere gange under mandagens pressemøde. Arkivfoto

Corona: Forskel på Danmark og Norge

Vores skandinaviske naboland genåbner ligesom Danmark børnehaver, vuggestuer og skoler, men de to lande har forskelligt syn på reproduktionstallet

Af
Lars Norman Thomsen

Gør Norge og Danmark det samme? Umiddelbart ja. Begge lande genåbner nu børnehaver, vuggestuer og skolerne for de yngste aldersgrupper. Norge i øvrigt også for frisører.

Statens Serum Instituts faglige direktør Kåre Mølbak sagde på mandagens pressemøde, at en aktuel udregning af smittetrykket viser, at tallet for spredningspotentialet (reproduktionstallet) nu er cirka 0,9.

Det estimeres (vurderes) til at ville stige til 1,2, når Danmark efter påske genåbner meget moderat. Det betyder, at hver patient i gennemsnit bærer smitten videre til 1,2 personer.

Den norske holdning er skrappere. Den norske regering fastholder, at reproduktionstallet ikke må kommer over 1,0. Stiger det over 1,0, så er den norske regering klar til at stramme op igen i modsætning til Danmark.

Hvorfor det er sådan, fik vi ikke svar på under mandagens pressemøde. Lokalavisen afventer svar fra Statens Serumsinstitut?

Reprodutionstallet (smittetrykket, spredningspotentialet) er det antal mennesker som hver bærer smitten videre til andre mennesker.

Reproduktionstallet U afhænger generelt af tre faktorer. En smittet har sandsynligheden A for at give smitten videre til en person, som vedkommende er i kontakt med. Den smittede er i kontakt med B personer pr. tid og C er tidsperioden, hvor man kan smitte. Reproduktionstallet U er produktet af A, B og C (U = A x B x C).

U kan mindskes ved at reducere én eller flere af faktorerne. A kan reduceres ved hyppig håndvask og ved at holde afstand, B ved isolation/karantæne C kan evt. forkortes med medicinsk behandling.

Publiceret 07 April 2020 19:00