Rutebilejer Laurits Jørgensen havde to graa busser, malet hvide, med i 'Bernadotte-aktionen'. Fire chauffører deltog i den meget farefulde færd til Tyskland. Foto: Jakob Vedsted og Knud Chr. Jensen: 'Hilsen til Lucas, Helmer og Abel' fra 1995 - billedet kan ses på side 59 i bogen

Rutebilejer Laurits Jørgensen havde to graa busser, malet hvide, med i 'Bernadotte-aktionen'. Fire chauffører deltog i den meget farefulde færd til Tyskland. Foto: Jakob Vedsted og Knud Chr. Jensen: 'Hilsen til Lucas, Helmer og Abel' fra 1995 - billedet kan ses på side 59 i bogen

Efterlysning: Hvem kan bidrage med lokale fortællinger til historien om De Hvide Busser?

Historikeren Vilfred Friborg Hansen efterlyser pårørende til de fire chauffører fra Djursland, der deltog i Folke Bernadottes redningsaktion i krigens sidste måneder i 1945

Af
Lars Norman Thomsen

LOKALHISTORIE Mens et sønderbombet og fortabt Tyskland med de sidste krampetrækninger kæmpede i slutningen af 2. verdenskrig, blev 17.500-20.000 fanger reddet ud af koncentrationslejrene i De Hvide Busser.

Vilfred Friborg Hansen vil gerne i forbindelse med pårørende, gamle naboer, tidligere kolleger og andre, der kan hjælpe ham med oplysninger om de fire lokale chauffører, der i krigens efterår bestemt ikke uden fare for liv og lemmer deltog i 'Bernadotte-aktionen'. Foto: Anne Steen, Impact

Vilfred Friborg Hansen vil gerne i forbindelse med pårørende, gamle naboer, tidligere kolleger og andre, der kan hjælpe ham med oplysninger om de fire lokale chauffører, der i krigens efterår bestemt ikke uden fare for liv og lemmer deltog i 'Bernadotte-aktionen'. Foto: Anne Steen, Impact

Den svenske greve Folke Bernadotte forhandlede i februar 1945 med chefen for SS og det tyske kz-lejrvæsen, Heinrich Himmler, om frigivelsen af skandinaviske fanger fra kz-lejrene.

Den 20.-21. april 1945 hjemførte en nærmest hvidmalet armada af DSB-busser, private rutebiler, ambulancer og andre køretøjer de sidste 4.200 nordiske fanger fra Neuengamme.

Vilfred Friborg Hansen, historiker og forfatter, med et væld af vægtige bøger og hæfter om lokalhistorien på samvittigheden, stødte under arbejdet med at skrive på det Folk og Liv-hæfte, der skal udkomme til efteråret, på en spændende oplysning om De Hvide Busser: to af Laurits Jørgensens ellers grå busser blev malet hvide og deltog i Folke Bernadottes redningsaktion.

Med de to busser var der også fire Laurits Jørgensen-chauffører, bl. a. Aksel Thorn Jensen fra Ebeltoft.

"Oplysningen fandt jeg i Jakob Vedsted og Knud Chr. Jensens bog 'Hilsen til Lucas, Helmer og Abel' fra 1995. Her er der endog et billede af den ene af Laurits Jørgensens to hvide busser, fotograferet i Aarhus," fortæller Vilfred Friborg Hansen.

Det 2. bind i den nye serie 'Folk og Liv omkring Kalø Vig' handler om Besættelsen og Befrielsen srt fra Djursland.

Hvem kan hjælpe?

Vilfred Friborg Hansen ved fra en snak med Jakob Vedsted, tidligere museumsinspektør ved Ebeltoft Museum, at oplysningen stammer fra en samtale, fhv. redaktør Poul Erik Hvitved havde haft med chauffør Aksel Thorn Jensen, Ebeltoft, men ingen af de to eksisterer mere - såvidt Vilfred Friborg Hansen er orienteret.

Derfor efterlyser han nu pårørende, gamle naboer, tidligere kolleger og andre, der kan hjælpe ham med oplysninger om de fire lokale chauffører, der i krigens efterår bestemt ikke uden fare for liv og lemmer deltog i 'Bernadotte-aktionen'.

"Der var hvide busser, der blev bombet undervejs i Tyskland, ufarligt var det bestemt ikke. Chaufførerne må have fortalt om det, da de kom hjem, i hvert fald til børn og måske børnebørn. Der må altså være flere på egnen, der har hørt beretningen, eller kender nogen, der har hørt den," siger Vilfred Friborg Hansen.

"De chauffører, jeg kender af navn, og som kan have været med, er O. P. Opstrup og Janus Kruse, sidstnævnte kørte Mols-ruten og var vidt berømt over hele Mols. Og så altså Aksel Thorn Jensen fra Ebeltoft."

Publiceret 20 May 2020 13:30