Indehaver Anette Sørensen har flyttet Sørensens Systue til Hovedgaden 61. Foto: Lars Norman Thomsen

Indehaver Anette Sørensen har flyttet Sørensens Systue til Hovedgaden 61. Foto: Lars Norman Thomsen

Sørensens Systue har fået nye og større lokaler

Indehaver Anette Sørensen har flyttet sin nu 15 årige systue til lokaler på Hovedgaden 61

Af
Lars Norman Thomsen

RØNDE Så er atter blevet flyttetid for Sørensens Systue, men heller ikke denne gang flytter indehaver Anette Sørensen, 45, langt væk.

Hun har siden august 2019 haft et lokale hos Paula Garn, men fra denne uge har Sørensens Systue fået fast base lidt længere nede af Hovedgaden i nummer 61 i lokaler, der har Løgten Invest som ejer.

"Jeg flyttede over til Paula Garn, da jeg i sommerferien 2019 besluttede mig for udelukkende at drive systue og være mig selv," fortæller Anette Sørensen.

"Jeg har haft det særdeles fint hos Heidi (Malmros, red.), mens jeg har været på udkig efter noget andet. Vi kender hinanden fra tidligere."

Anette Sørensen bor i Nødager. Hun er uddannet beklædningshåndværker, men har fra hun var en lille pige nydt at trylle med nål og tråd.

Sørensens Systue har eksisteret siden 2005, hvor hun startede i det små på hjemmefronten. Snart fik Systuen vokseværk, og i 2011 flyttede Anette Sørensen så ind i Henrik Nielsens, indehaver af HN Auto, iværksætterlokaler på Højsletvej i Kolind.

Beliggenheden på Højsletvej var ikke ideel, så derfor rykkede Sørensens Systue allerede i 2012 tilgemakker på Frederiksallé i Rønde, før turen gik videre i 2015 til de lokaler på Hovedgaden, der nu huser Pitó.

"Jeg får større lokaler og optimale betingelser på Hovedgaden 61. De større opgaver, som jeg også laver en del af, kræver meget plads," siger Anette Sørensen.

Publiceret 20 May 2020 12:00