Kommentar: Wistoft tager en tur i sit lønkammer

Claus Wistoft er tidligere Venstre formand i Syddjurs, Finn Prang-Andersens opfindelse.

Prang-Andersen så rigtigt, da han forud for kommunalvalget i 2009 bragte Claus Wistoft frem i rampelyset som et frisk bud på en borgmesterkandidat.

Claus Wistoft var netop flyttet fra Norddjurs til Syddjurs på daværende tidspunkt og havde taget tilløb til en karriere i lokalpolitik via et par år i Norddjurs Kommunalbestyrelse.

Wistoft leverede da også varen i første hug og var borgmester et stykke tid, indtil Socialdemokratiet blev overdøvet af lokketoner fra Det Radikale Venstres Carsten Bech.

Wistoft måtte nøjes med en viceborgmesterpost og overlade borgmesterstolen til Kirstine Bille (SF).

Fire år senere byttede netop de to plads efter et nyt dramatisk valg-intermezzo i Syddjurs.

Claus Wistoft leverede fire gode borgmesterår fra 2014 til 2017, hvor han både på de indre og ydre linjer markerede sig som en stærk og afklaret leder med en udpræget evne til at agere i krydsfeltet af magt og interesser, hvor embedsværket og politikerne går i clinch.

Claus Wistoft formåede også at balancere kommuneøkonien og stå på mål for en effektiv økonomistyring, der skabte optimisme og sikkerhed i den kommunale organisation.

Derfor var det en gevaldig skuffelse, at han på valgnatten i 2017 måtte se borgmesterkæden glide sig af hænde trods et personligt meget overbevisende valg - 3.377 personlige stemmer - 13,61 procent af de afgivne stemmer. og fremgang for Venstre.

Kun Vilfred Friborg Hansen (A) har scoret højere. Han fik hele 3.472 ved det første valg til Syddjurs Byråd i 2005 - næsten 16 procent af de afgivne stemmer.

Når Claus Wistoft har fået lov til at vente til august 2020 med at afsløre, om han genopstiller, er det ikke for at spille kostbar eller lege liberal smartass.

Tværtimod tæller han på knapperne og er i stor tvivl, om han skal tage en sidste tørn i lokalpolitik.

Han er bestemt motiveret for en ny periode som borgmester, men omvendt risikerer han også at skulle sidde fire år mere i byrådssalens grebning.

Det har han ganske enkelt ikke temperament til. Wistoft har det bedst for en bordende, hvor hans evner som strateg også kommer klart bedst til sin ret. Det er fra denne position, at han evner at samle et byråd og spille sine udvalgsformænd gode.

Efter borgmesterperioden har Wistoft kastet sig over andre opgaver, som han må sige nej til, hvis han ender i borgmesterstolen.

Vil han risikere det?

Det er det spørgsmål, som han skal bruge sommeren til at afklare med sig selv. Svaret er bestemt ikke givet på forhånd...

Publiceret 29 May 2020 19:30