For femte gang var en statuette til Koed Tømreren ved det årlige awardshow ÅRETS HÅNDVÆRKER. Foto: Arkivfoto

For femte gang var en statuette til Koed Tømreren ved det årlige awardshow ÅRETS HÅNDVÆRKER. Foto: Arkivfoto

Årets Tømrer 2020: Koed Tømreren

Koed Tømreren, som Koed Tømrer- og Byggeforretning hedder i folkemunde, modtog fredag aften endnu en statuette til samlingen

Af
Lars Norman Thomsen

Forbud mod større forsamlinger var ingen hindring for det populære awardshow ÅRETS HÅNDVÆRKER 2020.

Det blev afholdt fredag aften for niende år i streg. Grundet Corona skete det dog i år som en virtuel oplevelse på Facebook Live, hvor der blev sendt direkte fra Cirkusbygningen i København.

Fordelt på over 23 fagkategorier blev det til kåring af i alt 59 prisvindere blandt Danmarks allerbedste håndværkerfirmaer. Under udsendelsen blev flere af finalisterne ringet op, så de kunne medvirke live fra mobil eller webkamera.

For femte gang løb Koed Tømreren med titlen som Årets Håndværker 2019 i kategorien 'Årets Tømrer (20+ ansatte)',

'Koed Tømreren', som Koed Tømrer- og Byggeforretning hedder i folkemunde, har tidligere fået statuetter i årene 2015, 2016, 2018 og 2019.

50 år i 2020

Koed Tømrer- og Byggeforretning ApS kunne 1. maj fejre 50 års fødselsdag.

Historien om virksomheden startede i 1970, da en ung Eigil Jacobsen etablerede virksomheden i landsbyen mellem Ryomgård og Kolind.

Det stod dengang ikke skrevet i kortene, at han senere skulle lade barnebarnet, Kasper Salling Bang, 32, tage over, da morfaren i en alder af 77 syntes, at han havde aftjent sin værnepligt på arbejdsmarkedet.

Sådan blev det, og det er både gammel og ung særdeles tilfredse med i dag.

Det er via kundernes indberetninger og anmeldelser på Anmeld-haandvaerker.dk, der er afgørende for, hvem der vinder i de forskellige kategorier.

Anmeld-haandvaerker.dk er en portal, hvor man kan afgive og finde anmeldelser af håndværksvirksomheder fra hele Danmark. Ordningen er en privat administreret smiley-ordning, hvor bygherre kan tilkendegive sin mening om en byggeopgave vedkommende har fået udført.

Der er Peter Birkelund, som er stifter af Anmeld-haandvaerker.dk.

Publiceret 13 June 2020 22:00