Blåhat-jordbi er en kræsen specialist, den samler kun sin pollen på planten blåhat. Derfor kan den kun leve, hvor der er blåhat. Foto: Molslaboratoriet

Blåhat-jordbi er en kræsen specialist, den samler kun sin pollen på planten blåhat. Derfor kan den kun leve, hvor der er blåhat. Foto: Molslaboratoriet

Insekt-elite på nørdtræf i Ebeltoft

Natur Nationalpark Mols Bjerge har sammen med Syddjurs Kommune skabt Danmarks mest ambitiøse bynaturprojekt med særlige og sjældne arter, nemlig projektet BiodiverCity.

Foran Ebeltoft Filmhøjskole byder Kim Lykke Jensen, formand for Syddjurs Kommunes udvalg for natur, teknik og miljø, lørdag 4. juli kl. 13 velkommen til tolv af landets førende eksperter i insekter og smådyr, og blæser til tre dages hitjagt i byens biodiversitet, der starter med halvanden times offentlig tur i hælene på nørderne.

Samtidig indvier Kim Lykke Jensen en ny biodiversitetshjemmeside, der hedder ebeltoftnatur.dk, og som giver lokale borgere og gæster i byen mulighed for at følge med i udviklingen i biodiversiteten, helt ned til egen matrikel.

I denne weekend først i juli kan man møde spraglede sommerfugle som bredpander, randøjer, køllesværmere og ildfugle, som tanker nektar på blomster som slangehoved, oksetunge, kællingetand og blåhat.

Selvom naturen ikke sådan lader sig styre til at stille sig til skue på et bestemt sted og tidspunkt, forventer Jens Reddersen, biolog i Nationalparken, at der vil være spændende hits på den offentlige tur.

gs

Publiceret 04 July 2020 08:00