Ole Bollesen har for længst bebudet, at denne byrådsperiode bliver hans sidste. En opfordring om at opstille til Regionsrådsvalget har også han sagt pænt nej tak til. Han siger dog ikke farvel til politik og vil fortsat være en del af det socialdemokratiske bagland fremover, men frontpositionerne lader den forhenværende lektor i historie og idræt på Rønde Gymnasium andre om.

Ole Bollesen har for længst bebudet, at denne byrådsperiode bliver hans sidste. En opfordring om at opstille til Regionsrådsvalget har også han sagt pænt nej tak til. Han siger dog ikke farvel til politik og vil fortsat være en del af det socialdemokratiske bagland fremover, men frontpositionerne lader den forhenværende lektor i historie og idræt på Rønde Gymnasium andre om.

En ordentlig og ubisset borgmester

Ole Bollesen runder de 70 længere fremme i juli, og det gør han med et fromt håb om, at han kan aflevere en grønnere kommune i økonomisk balance, når han slutter i lokalpolitik om halvandet år

Af
Lars Norman Thomsen

70 år Respekt for en borgmester, der til et nyligt afholdt 1. spadestik på fire nye døgnpladser på kommunens rehabiliteringsafdeling i Tirstrup, inviterer skriverkarlen på rød hindbærbrus fra Ebeltoft Gårdbryggeri, og fluks mindes digteren Otto Sigvaldi Petersen, som i starten af 1970'erne gjorde sig særlig bemærket ved at sælge sine værker fra en barnevogn på Strøget i København, bl.a. samlingen 'Hindbærbrus og kragetæer'.

Hvem af byrådskollegerne kunne finde på det?

Et kvalificeret gæt ... en enkelt. Ingen nævnt, ingen glemt.

Den tidligere mangeårige lektor på Rønde Gymnasium med Historie, Baby-samf. (samfundsfag) og Idræt som sine fag rummer en fond af klassisk viden og humoristisk sans, og det med en dybde, der altid gør ham interessant at tale med.

Men hvem er han egentlig denne klassisk intellektuelle - af og til lidt distræte - herre, der fylder 70 år 13. juli, og som holder til ude på Mols sammen med sin kone Tine, som han lærte at kende, mens de begge læste Idræt på Odense Universitet?

"Jeg er rent faktisk aarhusianer," smiler han.

"Jeg voksede op ude i Viby sammen med mine forældre og søster. Jeg gik på Rosenvangskolen og blev siden student fra Viby Amtsgymnasium. Mine forældre var begge uddannet lærere, og min far blev siden leder af skolebibliotekerne i Aarhus Kommune, så jeg lærte tidligt en kommunal forvaltning at kende."

Sat af i AGF

Det var i de helt unge år, at Ole Bollesen livslange interesse for gymnastik blev skabt. Han var kun seks år, da han blev meldt ind hos AGF.

Fodbolden havde også tag i ham i et par år, men tiden i AGF Fodbold blev nu ultrakort.

"Jeg blev sat af holdet i AGF, fordi jeg meldte afbud grundet en familiefødselsdag. Derfor holdt jeg mig til gymnastikken, og det har jeg ikke fortrudt," fortæller han med det karakteristiske og imødekommende grin, som hører til hans særkende.

Dannelsesår som trucker

Det lå i kortene, at Ole Bollesen skulle læse videre på Aarhus Universitet, når studenterhuen var kommet på hovedet, men sådan kom det nu ikke til at gå.

"Jeg trængte til at prøve noget i en helt anden boldgade og tjene nogle penge. Derfor tog jeg stort kørekort og arbejdede i halvandet år som trucker ved et skiltefirma i Risskov. Jeg betragter det som en uhyre vigtig periode i mit liv, hvor jeg så verden fra en helt anden side og mødte nogle yderst arbejdsomme mennesker."

Det var dannelsesår for det unge menneske.

"Det lærte mig noget om mennesker med en helt anden baggrund sammenlignet med min trygge barn- og ungdom i Viby. Mennesker jeg fik den dybeste respekt for, og det har præget min måde at anskue verden på siden, vil jeg helt klart mene. Det var sikkert i disse år, at jeg befæstede mit politiske ståsted i Socialdemokratiet."

Marx på Universitetet

Livet som trucker var for Ole Bollesen en sund indgang til historie-studiet på Aarhus Universitet. Det var i Ungdomsoprørets år, hvor Karl Marx var det helt store dyr i åbenbaringen på flere fakulteter.

"Jeg blev aldrig tiltrukket af marxismen, men blev tværtimod fuldt ud overbevist om, at Socialdemokratiet var mit parti," siger Ole Bollesen.

Revisionisterne i Socialdemokratiet blev af beton-marxisterne anset for at være dødens forgård på linje med det reaktionære højre. Et systembevarende parti, som blot forsvarede det bestående samfunds interesser og var med til at sikre kapitalismen. At Socialdemokratiet havde mere tag i den arbejdende befolkning end marxisterne, bekymrede ikke disse munkemarxister og kapitallogikere.

"Marxisterne var meget dominerende og levnede ikke plads til, at andre politiske holdninger kunne få plads i Universitetets styrende organer," husker Ole Bollesen.

Heldigvis tog hovedparten af professorerne og underviserne marxisternes udfoldelser med stoisk ro, og det var i høj grad medvirkende til, at studieårene på Aarhus Universitet alligevel blev skelsættende for en ung Bollesen.

"Vi havde flere forelæsninger på Statskundskab. Her oplevede jeg at have en vildt engageret Svend Auken som underviser. Jeg ser for mig endnu, hvordan hans skjorte stak uden for bukserne, hans gestikuleren vildt med armene og det viltre hår."

Ole Bollesen var aktiv i Svend Aukens bagland, da den senere minister og partiformand i 1971 blev valgt første gang til Folketinget i Århus Nord, et gammelt arbejderkvarter. Auken formåede som 28-årig at støde den lokale parti-konge, jernbanearbejder Peter ’Blod’ Jørgensen, fra tronen og sikre det socialdemokratiske mandat, som han gjorde det stort frem til sin alt for tidlige død 4. august 2009.

Dybdal, min mentor

En mand blev især afgørende for den senere Syddjurs borgmester i studieårene. Det var den senere rigsantikvar Vagn Dybdal. Allerede i sin studietid blev Dybdal knyttet til komiteen for oprettelse af et erhvervsarkiv. Fra 1948 blev han arkivar og leder af Erhvervsarkivet, 1963 overarkivar. Dybdal. var desuden tilknyttet universitetet, fra 1950 som undervisningsassistent og fra 1960 som lektor i økonomisk historie.

"Vagn Dybdal fik mig ind på Erhvervsarkivet, som egentlig var en socialdemokratisk bastion. Han blev min mentor og var medvirkende til, at jeg blev opfordret til at skrive en prisopgave 'Handelsstanden i Aarhus 1870 - 1914', som jeg senere konverterede til mit afsluttende speciale."

"Jeg skrev bl.a. om margarineproducenten Otto Mønsted, der jo var født på Lyngsbækgaard og senere kom i handelslære i Grenaa, før han etablerede sig for alvor i Aarhus."

Efter fem studieår i Aarhus drog Ole Bollesen videre til Odense for at læse Idræt, så han i 1977 kun titulere sig kandidat i Historie.

Senere - i 2000 - kunne han efter to års studier på Aarhus Universitet tillige kalde sig kandidat i Kommunikation.

Rønde Gymnasium

Karrieren som gymnasielærer begyndte i Randers på Randers Amtsgymnasium i 1978. Allerede samme år underviste Tine og Ole Bollesen sideløbende i idræt fire lektioner om ugen på Rønde Gymnasium.

Da der året efter var hul igennem i Rønde til en fuldtidsstilling, blev det her, at Ole Bollesen fik sin livsgerning - helt frem til 2015.

"Et fantastisk gymnasium på alle måder, fordi det ikke var større end, at man kendte hinanden på kryds og tværs. Det var absolut nogle dejlige år, jeg fik her, sammen med skønne kolleger og mange supermotiverede og dygtige unge."

Vilfreds stemmer

Familien Bollesen slog sig ned i et hus på Mols, hvor tre sønner kom til, og siden blev også interessen for politik så meget vakt, at Ole Bollesen efter to forgæves forsøg ved valgene i 1997 og 2001 som socialdemokratisk kandidat i Ebeltoft Kommune endeligt blev valgt ind i det første byråd i Syddjurs historien i 2005.

"Det var nu kun fordi, at Vilfred (Syddjurs Kommunes første borgmester, Vilfred Friborg Hansen, red.) fik så flot et personligt valgt, at jeg røg ind på hans stemmer," griner Ole Bollesen.

Han er blevet genvalgt lige siden, og i 2017 leverede han så svendestykket, da valget faldt ud til hans og Socialdemokratiets fordel.

"Du har bl.a. skrevet, at jeg egentlig ikke ønskede at blive borgmester. Det er nu ikke korrekt. Som Socialdemokratiets spidskandidat vidste jeg selvfølgelig, at muligheden var der, og den tog jeg, da valgets udfald formede sig således, at et politisk flertal pegede på mig."

Find dig i meget

Det kræver en hård psyke at være borgmester. På de sociale medier er der frit slag for at stille sin dumhed offentligt til skue helt gratis, og det benytter flere borgere sig af.

"Det påvirker mig nu ikke synderligt," siger Ole Bollesen, der dog vedgår, at han var ramt, da det stod klart, at Syddjurs økonomien stak helt af i 2019 efter at have taget et mindre ryk til den forkerte side i 2018.

Et overtræk på 152 mio. kroner i forhold til budgettet, lød slutfacit på i 2019 og gjorde ondt på 'kassen', og da tingene så ud til at ville udarte yderligere i 2020, måtte borgmesteren anbefale byrådet at genåbne budgettet og rette det yderligere til. Besparelser på små 50 mio. kroner på driften og 25 mio. på anlæg får konsekvenser for mange mennesker.

"Heldigvis ser det ud til, at genopretningen vil lykkes for os, så vi kan gå lysere tider i møde."

Ole Bollesen minder om, at Syddjurs Kommune trods alt har gennemført så store anlægsinvesteringer i de senere år med nye børnehaver, plejehjem, Ny Malt og nyrenoverede skoler, at kommunen er godt polstret og ikke kan sammenlignes med nabokommunen i nord, der er bagud på point, når det gælder netop investeringer i nyanlæg, der er kongevejen til udvikling og skattetunge tilflyttere.

Når han om halvandet år stopper som borgmester, vil bedømmelsen af hans fire borgmesterår i høj grad afhænge af, hvordan Syddjurs økonomien arter sig. I valgåret 2021 bliver kommunen hjulpet på vej af den seneste udligningsreform.

"Jeg håber at kunne være med til at aflevere Syddjurs Kommune i god stand. Vi er en grøn vækstkommune, hvor nye familier gerne flytter til, og vi har også et serviceniveau, vi godt kan være bekendt, selv om det altid kan gøres bedre."

En økonomi i balance i 2021 vil være det rigtige afsæt til Ole Bollesens efterkommere i Socialdemokratiet. På forhånd ser det umiddelbart svært ud for partiet at bevare førstefødselsretten til borgmesterkontoret bedømt på meldingerne fra de øvrige partier.

"Jeg tror på, at der er en fair chance for, at Michael Stegger kan blive borgmester, hvis vi præsterer et valgoplæg og en valgkamp som i 2017, hvor vi netop lancerede en decentral strategi og brugte krudtet på at lytte til borgerne ude, hvor de bor," siger en optimistisk og ubisset borgmester på snart 70, for hvem ordentlighed altid har været en dyd. Honi soit qui mal y pense.

Publiceret 08 July 2020 20:00