Slotsforvalter Martin Knudsen fortæller her i rokokostuen om de smukke gobeliner. Foto: Anette Bonde.

Slotsforvalter Martin Knudsen fortæller her i rokokostuen om de smukke gobeliner. Foto: Anette Bonde.

Turisme:

Nu kommer gæsterne igen

Sommergæsterne vil igen ind og se stuerne på Rosenholm Slot og høre om adelsfolk og natlige spøgelser

Af
Anette Bonde

sommer Efter en sløj start på sommersæsonen med kun 4-8 gæster på den daglige rundvisning på Rosenholm Slot, er der igen begyndt at komme folk.

Adelsfolk og spøgelser

Denne tirsdag midt i juli følger cirka 30 med slotsforvalter Martin Knudsens rundt, blandt andet en gruppe på ti fra Nordjylland, der er taget til Djursland for at cykle. I dag regner det, og det er derfor perfekt til et besøg på slottet.

Martin Knudsen fortæller om slottets historie og kan også berige selskabet med et par anekdoter. Gæsterne ser ridderstuen, rokokostuen, gyldenstjernes værelse, biblioteket etc. og slutter af i den lange gang ved Palle Rosenkrantz' værelse. Undervejs hører de om Rosenkrantz-familien, gobeliner, malerier, elefantorden, optagelsen af DR's julekalender Jul på Slottet etc. Inde i biblioteket fortæller Martin Knudsen om de store lyse bøger, der i første halvdel af 1900-tallet blev fundet i våbenhuset i Hornslet Kirke.

Maleriet af Frederik 5 i ridderstuen er malet af den svenske guldaldermaler Carl Gustav Pilo. Det sjove er, at kongens fod følger beskueren rundt i rummet, uanset hvor vedkommende befinder sig. Foto: Anette Bonde.

Han diverterer også med spøgelseshistorierne om hunden, den hvide dame og den hovedløse ridder, og om Fanden og Palle Rosenkrantz' støvler.

"Alt er for stedets skyld"

Rosenholm Slot er ikke kun åbent for turister. Julemarkedet på slottet er efterhånden blevet en succesfyldt tradition, og sidste år blev der for første gang afholdt Red Bull Conquer the Castle, et strabadserende forhindringsløb for de helt seje. Det gentages i år 18. oktober.

Der ud over er det muligt at leje stuer til bryllupsselskaber.

"Fonden og dens bestyrelse gør meget for at tænke nyt og få indtægter til slottet. Alt hvad vi gør er for stedets skyld. Alle indtægter går ubeskåret til driften af slottet."

Tidligere har det også kostet entre at komme ind og se parken. Den har man imidlertid valgt at åbne, så lokale folk kan nyde den året rundt.

Tine og Elvira på 6, Solbjerg: Det har været spændende. Det var mandens ide, nu hvor det var regnvejr. Det flotteste synes Elvira var det første værelse, riddersalen.

Tine og Elvira på 6, Solbjerg: Det har været spændende. Det var mandens ide, nu hvor det var regnvejr. Det flotteste synes Elvira var det første værelse, riddersalen.

FAKTA

Der er i denne sæson fra 23. juni til 15. august rundvisning klokken 11 mandag til torsdag. Hele året er der rundvisning af grupper efter aftale.

Publiceret 21 July 2020 09:52