REMA 1000 tæt på premiere i Rønde

Torsdag 10. september åbner købmand Daniel Petersen dørene for den nye REMA 1000 i Rønde

REMA 1000, der har norske Reitangruppen i ryggen, åbner butik nr. 352 i Danmark torsdag 10. september på Drosselvej 4 i Rønde.

Købmand Daniel Pedersen åbner dørene klokken 8 skarp i de tidligere MK Auto lokaler, hvor REMA 1000 også har købt to nabogrunde til brug for udbygningen af forretningen.

Torsdag den 10. september 2020 kl. 8.00 åbner købmand Daniel Petersen dørene for den nye REMA 1000 i Rønde. Butikken er beliggende på adressen Drosselvej 4, 8410 Rønde.

Alle REMA 1000s butikker drives udelukkende på franchisebasis. Det betyder, at købmanden i den enkelte REMA 1000 er selvstændig og dermed personligt engageret og interesseret i både butikkens drift og kundernes tilfredshed.

REMA 1000 historien går tilbage til Norge. I 1948 startede Margit og Ole Reitan familiens første købmandsbutik i Trondheim. Deres søn, Odd Reitan, så mulighederne i stordriftsfordelene ved en kæde af butikker.

Inspireret af Aldi i Tyskland oversatte Odd Reitan discountkonceptet til norsk, og i 1979 startede han REMA – en sammentrækning af “Reitan” og “mat” (mad).

Den norske kæde åbnede sin første butik i Danmark i april 1994, og er siden blevet markedets næststørste discountkæde efter Netto. Derefter kommer Fakta, Lidl og Aldi.

REMA har med den snarlige åbning i Rønde fire butikker på Djursland. Grenaa, Auning og Hornslet er også med på listen.

Publiceret 14 August 2020 10:00