Kommentar: Skat og velfærd - på trods af Glistrup, Liberal Alliance, Nye Borgerlige m.fl

Af
Af Lars Norman Thomsen

lokalredaktør:

KOMMENTAR "Der betales indkomstskat til staten, kommunerne og Folkekirken (hvis man er medlem). Regionerne kan ikke opkræve skat. En stor del af deres udgifter får de som tilskud fra staten.

Indkomstskatten til kommunen og Folkekirken opkræves således, at der betales den samme procent uanset indkomsternes størrelse. Dette kaldes en proportional skat. Indkomstskatten til staten er en såkaldt progressiv skat. Det betyder, at der betales en højere skatteprocent, jo højere indkomsten er.

I virkelighedens verden varierer kommuneskatten fra kommune til kommune, fordi den enkelte kommune selv fastsætter sin kommuneskat. Den er derfor afhængig af den politiske sammensætning, der findes i den enkelte kommune.

Det er de faktuelle kendsgerninger, når vi diskuterer skat i Syddjurs Kommune, hvor kommuneskatten igen er til debat forud for de kommende budgetforhandlinger. Det er her, at de ideologiske og politiske skillelinjer tegnes tydeligt op i Syddjurs Byråd.

Den socialdemokratiske regering har ligesom sin borgerlige forgænger kastet et skatteluns ud til kommunerne, som skal motivere nogle af dem til at sænke kommuneskatten, så andre kan sætte deres op. Det samlede regnestykke skal helst gå i nul for ikke at 'overophede' regeringens finanspolitik. Under valgkampen i 2017 spillede Konservative Syddjurs anført af Tommy Bøgehøj benhårdt ud med et forslag om, at sætte kommuneskatten ned fra de nuværende 25,9 procent til 24,9 procent over en periode på fem år - altså 0,2 procent point i hvert af årene.

Tommy Bøgehøj argumenterede klassisk med, at skattesænkingen ville betyde mere aktivitet i samfundet i form af især øget forbrug og tilflytning, så regnestykket i længden ville blive positivt for Syddjurs Kommune.

Venstre bakkede op, men ikke nær så hardcore, og Det samme med Radikale Venstres Jan Kjær Madsen.

Kommuneskatten er fortsat 25,9 procent i Syddjurs. Den borgerlige fløj kan spille alle mulige og umulige argumenter ud til de kommende budgetforhandlinger. Enhedslisten, Alternativet, SF, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti vil stædigt fastholde at hensynet til kommunekassen og sikring af velfærd til de svageste medborgere ikke levner plads til at give kommuneskatten et nøk nedad.

DF og venstrefløjen har en skattedagsorden, som der også er massiv opbakning til blandt vælgerne, og det ved de. På trods af Glistrup, Liberal Alliance, Nye Borgerlige m.fl. stiller kun et lille mindretal spørgsmålstegn ved velfærdsstatens bredt accepterede logik."

Publiceret 06 September 2020 11:35