Roger Buch. Pressefoto

Roger Buch. Pressefoto

Kommunerne vælger selv åbne eller lukkede døre

Kommunalforsker Roger Buch siger, at der er større åbenhed på Christiansborg end i de danske kommuner - specielt om budgetter

Af
Søren Andersen

NORDDJURS I de 98 danske kommuner er der stor forskel på graden af åbenhed i det politiske arbejde, der hvert år fører til det budget, som kommunen har som redskab for, hvad der er råd til - og hvad der ikke er råd til. Og hvordan der prioriteres og fordeles penge mellem børn, unge og ældre. Penge til skoler, børnehaver og plejecentre. Og hvordan borgerne skal betale regningen i form af skat og gebyrer til kommunekassen.

Avisen har bedt kommunalforsker ved Danmarks Medie og Journalisthøjskole i Aarhus, Roger Buch, om at belyse, hvorfor der er så stor forskel på, om budgetprocessen sker med stor borgerinddragelse eller bag lukkede døre.

Er det mig, der er forkert på den, når jeg siger, at det år for år bliver en mere og mere lukket proces, når budgettet i Norddjurs Kommune skal på plads? Og er der forskning på området, som kan give et svar?

"Nej, det er der ikke. Der er ikke lavet nogen undersøgelser af det overhovedet, så man kan få et overblik over, hvor åbent eller lukket det er, de forskellige steder."

Er der ren metodefrihed for kommunerne?

"I forhold til åbenhed, så er der ikke - som for eksempel når det gælder lokalplaner - opsat regler, som kommunerne skal overholde. Og der er store forskelle på kommunerne. Nogle kommuner dyrker ret megen åbenhed og andre kommuner kører en meget lukket linje. En stor forskel er, hvornår man begynder at fortælle om, hvad der sker. Man starter jo på processen helt tilbage i marts-april. der er nogle kommuner, som ret hurtigt lægger noget ud om, hvad der er i pipeline, hvor andre kommuner venter indtil få uger før man vedtager budgettet."

Ingen værdi

De sidste to år har man i Norddjurs Kommune lavet en budgetaftale, hvor parterne forpligter sig til ikke at komme med ændringsforslag og stemme ned, hvad andre kommer på bordet med - inden budgettet er førstebehandlet og der er holdt borgermøde. Hvad er høringsperioden så værd?

"Ingenting. Det vil i det store hele være fuldkommen ligegyldigt for borgerne at komme med forslag, hvis et flertal allerede har lavet en aftale, som der ikke kan ændres på. Så er budgetforslaget ikke til at rokke. men man kan også vende den på hovedet og sige, at i de kommuner, hvor man dyrker mere åbenhed og melder tidligt ud om, hvad der er undervejs, kan man også have tingene liggende klar i skuffen. Så er det ikke sikkert, at man er så åbne, som man siger."

Så i mange tilfælde er det ren proforma at snakke om en åben budgetprocedure, hvis man har et færdigt budget liggende i skuffen og alligevel holder et borgermøde?

"Det tror jeg mange gange er tilfældet. Hvis der overhovedet ændres noget i budgetaftalen, så er det i småtingsafdelingen. Man kan sige det hårdt, at det kun er ligegyldige ting, der laves om på, mens de store linjer ligger fast. Men det kan også være en fordel at køre mere tillukket. Hvis man for eksempel som kommune melder ud, at der skal spares 50 millioner kroner, og man så lægger et sparekatalog ud på 100 millioner kroner, så er der måske en masse medarbejdere, forældre og hvad ved jeg, som går rundt og er nervøse og bekymrede for, om det er dem, det går ud over. Og det "slipper de jo for", hvis man først melder ud, når man stort set er færdig med budgettet, for så er der ikke noget slør og man ved, hvor det ender. Men omvendt er der så heller ikke mulighed for at påvirke processen overhovedet for borgerne. Og så ser man ofte et sorteperspil, hvis der for eksempel skal lukke en skole, og så begynder skolerne at spille kortet videre til andre skoler."

Demokratiet på debat

"Valget af budgetprocedure er ikke sort-hvidt, men demokratiet bygger jo på en grundidé om, at vi skal have en fælles debat og vores fælles problemer og finde frem til løsningsforslag. Debatten er jo ikke bare for debattens egen skyld, men den offentlige debat om politiske beslutninger er der også for at finde ud af, om politikerne gør det rigtige. Der kan jo være nogle borgere, grupper eller interesseorganisationer, der kan gøre politikerne klogere og vise dem, at de tager fejl og, at der er ulemper ved det, de har planlagt. Så åbenhed er også en kvalitetssikring, og derfor misser man en væsentlig debat, hvis det kun er dem, som er i det lukkede rum, der bliver hørt i det politisk-administrative kredsløb."

Men er det ikke lidt underligt, at for de sædvanlige møder i kommunalbestyrelsen, der har man skrappe regler for, hvad der skal diskuteres på en åben dagsorden og hvad der hører hjemme på en lukket dagsorden - for eksempel personsager og køb og salg af ejendom. Men for budgetprocessen, gælder der ingen regler. Vi ser, at der holdes flere og flere temamøder i kommunalbestyrelsen, og i Norddjurs har man det udgangspunkt, at de er lukkede, og på kommunens hjemmeside kan man ikke se mødetidspunkt, dagsorden eller referat. Heller ikke video af møderne efterfølgende.

"Temamøder er noget, som rigtig mange kommuner bruger. Og det er jo rigtigt, at når der ikke foreligger en dagsorden med bilag, som enhver kan gå ind og kigge på, så bliver det sværere for os alle sammen at følge med i, hvad der foregår i vores kommune. Men formålet er ofte, at skabe et åbent rum, hvor politikerne kan agere mere frit."

For eksempel at stille dumme spørgsmål uden at komme i avisen?

"Ja, her kan de få lov til at vende og dreje løsningsmodeller. Man kan sige om noget er en god ide for så et kvarter senere vende om og erkende, at man tog fejl. Det er faktisk en dårlig idé. Man får plads til at skifte mening. Det fungerer til gengæld vældig dårligt i et åbent rum. Og hvis man laver nogle strikse regler om åbenhed og offentlige møder og temamøder på video, så ville de politiske drøftelser flytte over i nogle andre rum. Når man træffer politiske beslutninger, og specielt budgetbeslutninger, som jo ofte indeholder ikke kun nogle gode ting, men også noget, som går ud over nogen. Hvor der er vindere og tabere. Sådan nogle ting har det med at komme ind i nogle lukkede rum, og det kan vi ikke lovgive os ud af ved at kræve mere åbenhed, for så mødes politikerne bare privat eller nede på den lokale kro og diskuterer tingene. Men det er en svær diskussion, for der er ingen, der principielt kan være modstander af åbenhed. Men de svære processer i landspolitik og i kommunerne og topmøder i international politik, foregår også bag lukkede døre, når det spidser til."

Flinkere borgmester

Men finansministeren kan godt fremlægge en regerings forslag til en finanslov på et åbent pressemøde og udlevere budgetforslaget på Christiansborg. Hvorfor kan det samme så ikke ske i kommunerne?

"På Christiansborg har man også mange af uformelle drøftelser og når de afgørende forhandlinger går i gang, så er dørene lukkede, indtil politikerne kommer ud og præsenterer en fiks og færdig aftale, som ikke kan rokkes. Men på sin vis er der større åbenhed på Christiansborg, end der er i de kommuner, hvor tingene først kommer frem i allersidste øjeblik, når aftalen er lavet og man kan se, hvad der er aftalt i budgettet. Men netop i år er det specielt interessant at se, hvad der gemmer sig i budgetterne, for coronakrisen har jo skabt en økonomisk krise, og det bliver meget spændende at se, hvordan kommunerne tror om det næste år. De bør nu kunne se, hvordan det rammer kommunekassen med faldende skatteindtægter, flere på kontanthjælp og så videre, så jeg tænker ikke på, at det er verdens sjoveste økonomiforhandlinger i år. Når man kigger på det udefra, bliver det interessant at se, hvor pessimistiske kommunerne er."

Og vel også spændende at se det første år under en ny udligningsordning og hvordan det ender med puljen for vanskeligt stillede kommuner?

"Ja, der er helt klart nogle kommuner, som har fået det lidt lettere på grund af udligningsreformen. Og andre kommuner har fået det lidt sværere. Men reformen hjælper kun på meget kort sigt. Den vender ikke op og ned på en kommunes økonomi. Det er ikke noget, der kan redde en kommune, men det kan gå lidt lettere et år eller to frem i tiden. Men de bagvedliggende problemer, man kæmper med i form af en aldrende befolkning, fraflytning og faldende antal arbejdspladser, maler jo stille og roligt videre, så man er ikke reddet som borgmester eller kommunalpolitiker, men timingen er da behagelig for dem, der har fået noget ud af udligningen, at det kommer lige før næste års kommunalvalg, så det er en hjælpende hånd. Så nogle borgmestre kan være lidt flinkere mod borgerne lige før valget kommer næste år."

Publiceret 06 September 2020 10:00