Debat: Bestyrelsen på Hornslet Skole indtager en forkælet holdning

Formand Winnie Osholm - på vegne af fællesstyrelsen på Molsskolen:

"Kære bestyrelse på Hornslet Skole og politikere i Familie- og Institutionsudvalget.

Fællesbestyrelsen på Mols har med stor ærgrelse set, hvordan Hornslet Skoles bestyrelse med deres ”kampagne” for at få en større del af den samlede skoleøkonomi, i høj grad skader debatten om og i mellem skolerne i Syddjurs Kommune, når de fremfører urigtige oplysninger som i form og præsentation er særdeles mangelfulde.

Ifølge skolebestyrelsen på Hornslet Skole er det de små skoler i Syddjurs Kommune, der snupper pengene fra den store magnetskole i kommunen, Hornslet Skole.

I kampen for at vinde politikernes opmærksomhed har bestyrelsen fået fremstillet et fejlbehæftet Excel-regneark, der har til formål at dokumentere, at Hornslet Skole er den mest trængte skole blandt alle kommunens skoler.

Fra de mindre skoler i Syddjurs Kommune ser perspektivet naturligvis ganske anderledes ud.

Den 30. marts 2016 blev økonomien for folkeskolerne i Syddjurs Kommune ændret fra en model, hvor skolerne blev tildelt penge pr. klasse med 23 elever, til en model, hvor skolerne fik et beløb pr. elev.

Den såkaldte tildelingsmodel. Modellen blev vedtaget med ”knæk”, der fordeler flere penge til de første 200 elever, herefter et beløb til elever fra 200-400 elever og et beløb for elever over 400.

Da modellen blev indført, fik Hornslet Skole fra august 2016 med ét slag 5,1 millioner kroner ekstra i årlig tildeling.

Bestyrelsen på Hornslet Skole har gang på gang, siden tildelingsmodellen blev indført, indtaget en offerrolle overfor skiftende F&I-udvalg, byråd, til budgetmøder, i Adresseavisen og til Facebook budgetmøder mm. Senest har distriktsrådet i Hornslet nu opfordret til ikke at flytte til byen/kommunen, fordi Hornslet Skole er så underfinansieret.

Imens står vi i Fællesbestyrelsen på Mols og undrer os over, hvor alle de ekstra penge, tildelingsmodellen har givet Hornslet Skole, er forsvundet hen, og om det skal være den der råber højest, den der får ret.

De mange ekstra penge, som Hornslet Skole blev tildelt, er på mystisk vis forsvundet, og siden har skolen været nødt til at have en klassestørrelse på 22-23 elever, hvor vi på Molsskolen, i en årrække efter tildelingsmodellens indførelse, har haft elever inddelt på hold med 2-3 års aldersforskel i stedet for de traditionelle årgangsklasser. Således har næsten alle børn på Molsskolen været undervist sammen med ældre og yngre børn i mange timer for at få økonomien til at hænge sammen. Dette vel at mærke på hold med en gennemsnitlig holdstørrelse på 24 elever.

På Molsskolen vil vi meget gerne tale om tildelingsmodellen, men det skal ske i et forum, hvor det ikke kun er Hornslet Skole der igen og igen får foretræde alene for Familie- og Institutionsudvalget.

Bestyrelsen på Hornslet Skole indtager en forkælet holdning, når den år efter år lægger sig ned og skriger. Underskuddet for Hornslet Skole er ikke procentvis større end det underskud andre skoler tidligere har skullet finansiere. Selvfølgelig er en af løsningerne for en skole med trængt økonomi, at der kommer flere elever på skolen. Derfor virker det lidt som et selvmål, at distriktsrådet i Hornslet anbefaler borgere ikke at flytte til byen, når Hornslet Skole har en gennemsnitlig klassekvotient på 23 elever (tal fra skolens hjemmeside). På alle årgange kan der således, uden at skolen skal oprette nye klasser, sagtens modtages flere elever. Eftersom timerne til de allerede oprettede klasser er finansieret, kan tilgangen af nye elever kun blive en indtægt for skolen.

Det er lykkes for bestyrelsen på Hornslet Skole at fremtvinge en ”analyse” af skolernes økonomi.

Denne analyse skal formentlig bruges til at ændre tildelingsmodellen til fordel for Hornslet Skole.

I analysen stilles scenarier op, og der opereres med såkaldte ”typeklasser”. En typeklasse er en klasse med 22 elever. Udfordringen med typeklasser er bare, at en sådan klassestørrelse sjældent eksisterer i den virkelige verden. Større skoler kan oprette flere spor på en årgang. Mindre skoler må enten lægge klasser sammen eller acceptere en ”dyr klasse” med få elever.

Hvis der igen skal kastes penge efter flere kommunale analyser, vil det, ud over tildelingen til skolerne, også efter vores mening, være både relevant og interessant at få en analyse af skolernes økonomi som samtidig forholder sig til, HVORDAN skolerne har prioriteret de penge de får.

Er skolernes over- eller underskud alene et udtryk for, hvor mange penge skolerne får, eller kan prioriteringen og forvaltningen af pengene også være en faktor i forhold til om en skole har over eller underskud?

Bestyrelsen på Molsskolen anfægter ikke, at Hornslet Skole oplever en trængt økonomi. Det er bare også tilfældet på andre skoler i Syddjurs Kommune. Det er sjældent befordrende for gode løsninger at indtage en offerrolle, som det fra vores side ser ud Hornslet Skole gør.

På Molsskolen har vi ikke råd til hverken trivselskonsulenter, bibliotekarer eller at give ordblinde børn en computer som hjælpemiddel. Og det er bestemt ikke, fordi vi ikke ønsker at kunne gøre det.

Vi kan bare ikke bære endnu en gang at skulle finansiere de store skolers velbegrundede ønsker om at kunne levere høj kvalitet. Vi ønsker debatten om kvaliteten på skolerne i Syddjurs velkommen, men det er på tide, at vi taler om et løft for alle skoler i Syddjurs - også for dem, der har spændt buen til det yderste for stadig at kunne levere kvalitet for færre og færre midler. Det kan ikke passe, at det endnu en gang skal være dem, der råber højest, der skal have midlerne.

Vi håber at politikerne i Syddjurs Kommune vil udvikle Skolevæsenet til fælles gavn for alle skoler i kommunen – ikke kun i Hornslet. At alle skolerne bliver hørt og involveret. At der ikke skal være forskel på de muligheder og den hjælp, man som elev kan få hvad enten man går på Hornslet Skole eller Molsskolen eller en af de andre skoler i Syddjurs Kommune.

Vi har i Fællesbestyrelsen på Mols en drøm om et mere bæredygtigt og visionært skolevæsen i Syddjurs Kommune, hvor skolerne ikke bliver spillet ud mod hinanden. En vision med fokus på faglighed og udvikling fremfor om eleverne er 1 kr. billigere eller dyrere end de er i Favrskov eller Århus og hvor man som forældre er tryg og stolt af at sende sit barn i skole."

September 2020. Fællesbestyrelsen på Mols

Publiceret 07 September 2020 10:00