Skolebestyrelsesformand Tine Bødker Grynnerup (tv.) og næstformand Carina Manley understreger, at skolebestyrelsen ikke vil forsøge at påvirke politikerne til at tilføre Hornslet Skole økonomiske midler på bekostning af de øvrige folkeskoler i kommunen. Foto: Lars Norman Thomsen

Skolebestyrelsesformand Tine Bødker Grynnerup (tv.) og næstformand Carina Manley understreger, at skolebestyrelsen ikke vil forsøge at påvirke politikerne til at tilføre Hornslet Skole økonomiske midler på bekostning af de øvrige folkeskoler i kommunen. Foto: Lars Norman Thomsen

Tager Hornslet Skole nu igen tudefjæset på for at blive hørt?

Overhovedet ikke, fastslår formand og næstformand i skolebestyrelsen, som mødes med politikerne i FI-udvalget onsdag

Af
Lars Norman Thomsen

HORNSLET "Fællesbestyrelsen på Mols har med stor ærgrelse set, hvordan Hornslet Skoles bestyrelse med deres ”kampagne” for at få en større del af den samlede skoleøkonomi, i høj grad skader debatten om og i mellem skolerne i Syddjurs Kommune, når de fremfører urigtige oplysninger som i form og præsentation er særdeles mangelfulde," skriver Winnie Osholm, formand for fællesstyrelsen på Molsskolen, på vegne af samme fællesstyrelse i et debatindlæg i denne avis.

Læs også: Debat: Bestyrelsen på Hornslet Skole indtager en forkælet holdning

Et udtryk for, hvordan de andre folkeskoler bedømmer den præstation, som skolebestyrelsen på Hornslet i øjeblikket udøver i forhold til politikerne og primært de fem i Udvalget for Familie og Institutioner med tidligere borgmester Kirstine Bille (SF) som udvalgsformand?

"En ting, vi gerne vil slå fast en gang for alle, er, at Hornslet Skole på ingen måde er interesseret i, at vi skal stilles bedre økonomisk ved at andre skoler skal stilles ringere. Det er meget vigtigt for os at få understreget dette," siger Carina Manley, næstformand i skolebestyrelsen på Hornslet Skole.

Hun og resten af skolebestyrelsen skal onsdag eftermiddag mødes med Udvalget for Familie og Institutioner for at diskutere den økonomiske tildelingsmodel til kommunens folkeskoler.

I økonomisk teori taler man om en Pareto-optimal allokering eller Pareto-ligevægt. Det er en økonomisk tilstand, hvor ingen kan opnå en bedre stilling uden at en anden samtidig opnår en ringere stilling. Det er reelt det, der er problemstillingen for politikerne.

FI-udvalget har på baggrund af den seneste tids debat bestilt en ekstern analyse af modellen, og analysen er færdig, så den bliver et tema på mødet.

Stordriftsfordele?

Byrådet ændrede fra skoleåret 2016/2017 tildelingsmodellen, som er en model for, hvordan skolerne får tildelt økonomiske midler. Det betyder blandt andet, at kommunens skoler nu får tildelt deres budget som et beløb pr. elev. Desuden har byrådet iværksat en lang række tiltag, der skal skabe øget og bedre inklusion. Modellen er opbygget som et nulssumspil.

Nulsumsspil betegner i økonomisk teori den situation, at gevinsten for samtlige deltagende parter altid er nul, fordi en deltager (de små skoler) kun kan vinde, hvad andre (de store skoler) taber.

Det betyder aktuelt, at der skal tilføres flere penge til området, hvis der politisk er opbakning til, at Hornslet Skole, som kommunens klart største skole med 850 elever og 116 nye 0. klasser, skal tilføres flere midler uden, at det går ud over de andre skoler.

Hornslet vækster i øjeblikket med nye borgere, og det bifalder politikerne, fordi grundsalg og nye borgere alt andet lige indvirker positivt på kommunens økonomi.

"På Hornslet Skole har vi imidlertid svært ved at øje de stordriftsfordele ved at drive en stor folkeskole, som flere, også politikere, peger på," siger Tine Bødker Grynnerup, formand for skolebestyrelsen.

"Nye elever betyder ikke bedre økonomi for skolen, men tværtimod det modsatte, at den bliver dårligere og dårligere på grund af de nuværende knæk i tildelingsmodellen, hvor hver ny elev kun tildeles 66 procent af den gennemsnitlige økonomi," tilføjer hun.

Underskud i 2019

Hornslet Skole kom ud af 2019 med et underskud på 1,9 mio. kroner, og det på trods af, at skolen er ved at vokse sig ud over sin breder. Må ty til fire pavilloner i skolegården og kigge efter andre lokaliteter for at huse eleverne.

"Vi har en god skole, som vi værner meget om - og med en høj grad af faglighed, men hvor er det slidsomt for lærere og ledelse. Som det er nu, driver vi en underskudsforretning, som kun forstærkes for hver gang, vi får en ny elev. Sådan kan det selvfølgelig ikke fortsætte, og derfor er vi meget spændte på resultatet af den analyse, som FI-udvalget forhåbentlig præsenteres for os onsdag," siger Tine Bødker Grynnerup.

"Jeg vil godt understrege en gang mere, at vi ikke råber op for at blive stillet bedre stillet økonomisk på bekostning af andre skoler. Det er ikke vores forehavende, men vi kan bare ikke se udveje, hvis den nuværende udvikling får lov til at fortsætte," understreger Carina Manley. Politisk har både Socialdemokratiet, SF og Venstre været ude at signalere vilje til at kigge på Hornslet Skoles økonomiske muligheder under de kommende budgetforhandlinger.

Publiceret 09 September 2020 09:25