18 danske virksomheder udstiller high-end produkter i de to store supermarkeder Ka-De-We og Alsterhaus i henholdsvis berlin og Hamburg. Pressefoto.

18 danske virksomheder udstiller high-end produkter i de to store supermarkeder Ka-De-We og Alsterhaus i henholdsvis berlin og Hamburg. Pressefoto.

Gin Heroes er med i 'Danske Uger' i Tyskland

Gin fra Ebeltoft deltager i 'Danske uger' i tyske stormagasiner

erhverv Fra 7. til 19. september afholder Tysklands førende stormagasiner KaDeWe og Alsterhaus 'Danske Uger' i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Ambassaden i Berlin og VisitDenmark. Her kan besøgende i løbet af de to uger opleve en række danske specialiteter præsenteret i et dansk fællesområde i begge stormagasiner.

Eksklusive produkter

18 danske virksomheder med high-end produkter har fået mulighed for at være med. En af dem er Gin Heroes i Ebeltoft.

”Vi er meget glade over at være blandt de 18 udvalgte virksomheder og går til opgaven med en god portion ydmyghed. Det er fedt at være i så prominent selskab indenfor vores produktkategori. Det giver vores familievirksomhed en unik mulighed for at nå de tyske forbrugere og fortælle om vores produkter og om de unikke steder i Danmark, vi ønsker at fange essensen af i vores gins. Vi vil derfor gøre, hvad vi kan, for at få et optimalt udbytte af vores deltagelse”, siger Søren Krarup Hansen, founder i Gin Heroes. Te, chokolade, fisk, sennep og akvavit er nogle af de øvrige danske specialiteter. Udover den umiddelbare chance for at præsentere deres produkter her i september og vise, hvad Danmark byder på, får virksomhederne samtidig konkrete erfaringer med indkøberne fra KaDeWe Group. Det kan vise sig at være en god kontakt, idet de har store og kendte fødevareafdelinger og fungerer som udstillingsvindue for nye og spændende produkter til det tyske marked.

-ab

Publiceret 19 September 2020 08:00