Michèle Bellaiche deler ud af egne erfaringer, når hun 30. september holder foredrag om demens. Pressefoto

Michèle Bellaiche deler ud af egne erfaringer, når hun 30. september holder foredrag om demens. Pressefoto

Ærlig snak om demens

Foredrag 30. september med Michèle Bellaiche

Foredrag Michèle Bellaiche holder foredrag om demens, fordi hun har oplevet det på nærmeste hold, og fordi hun gerne vil dele sine egne oplevelser med andre pårørende til demente. For kun når man taler ærligt, er det muligt at hjælpe hinanden.

Foredraget 'Når hjernen 'er rykket fra foråret og afvikles onsdag 30. september kl. 19 i multisalen i Kolind+, Bugtrupvej 33 i Kolind. FOF Djursland arrangerer i samarbejde med Syddjurs Demensteam og Demensfællesskabet Østjylland. De to organisationer vil begge deltage med stande og information.

Et bedre liv med demens

I foredraget fortæller Michèle Bellaiche om, hvordan hun opdagede, at hun nu var en af de cirka 400.000 danskere, som er pårørende til en person med en demenssygdom.

Hun og hendes familie benægtede længe moderens begyndende tegn på demens, og foredraget fortæller om, hvad familien kunne have gjort for at hjælpe til at give moderen et bedre liv med demens.

Foredraget tager deltagerne helt tæt på de svære situationer og de følelser, som uvilkårligt fylder meget hos pårørende til demente. Bellaiche giver konkrete råd om, hvordan man kan hjælpe den demente og sig selv til en bedre hverdag.

Michèle Bellaiche har lavet en TV2 dokumentar om demens 'Når hjernen svigter', og i foredraget fortæller hun om de forskellige former for demens, og hvad man kan gøre for at forebygge demens. For meget tyder på at en tredjedel af demenssygdomme kan forebygges uden brug af medicin.

Michèle Bellaiche er datter af en fransk far og en dansk mor. Hun er journalist og tv-vært. Hun har læst litteraturvidenskab fra Københavns Universitet og samfundsvidenskab på Sorbonne i Paris.

Bellaiche har siden 1998 været tilknyttet TV 2.

Demensteamet i Syddjurs, som er medarrangør, giver råd og vejledning om demens og demenssygdomme, og om hvilke muligheder der er for undersøgelser, diagnose og behandling. Hvordan pårørende bedst omgår mennesker med demens, og oplysning om hvilke tilbud der findes til demente og pårørende i Syddjurs Kommune er også en del af teamets arbejdsopgaver.

Demensfællesskabet Østjylland er et åbent, uvisiteret tilbud til mennesker med demens og deres familier og venner i Aarhus, Syddjurs, Favrskov og Odder Kommune.

Billetter kan købes på www.fof-djursland.dk .

gs

Publiceret 20 September 2020 11:30