René Povlsen, t.v., og Kristian Kruse, henholdsvis formand og næstformand for Molbordet, glæder sig over den høje kvalitet på de lokale produkter. Foto: Anette Bonde.

René Povlsen, t.v., og Kristian Kruse, henholdsvis formand og næstformand for Molbordet, glæder sig over den høje kvalitet på de lokale produkter. Foto: Anette Bonde.

Molbordets Dag hylder igen de lokale fødevarer

Djurslands producenter, restauranter og forretninger, der er med i Molbordet, hylder lørdag 19. september de lokale produkter

Af
Anette Bonde

mad og drikke Hvert år sætter Molbordet fokus på de lokale produkter, mad og specialiteter. I år er Molbordets Dag lørdag 19. september.

Der er i dag 22 medlemmer af Molbordet. De fleste er lokale producenter, dels primære producenter der fremavler lokale produkter, og dels virksomheder der forarbejder fødevarer andetsteds fra. Der er desuden fire spisesteder og to forretninger.

René Povlsen, Meny i Rønde og formand for Molbordet, brænder for sagen. Han understreger, at det ikke kun er med købmands-hatten på, at han bakker op om lokale produkter og opfordrer til at andre gør ligeså. Det betyder lige så meget for ham som privat person og djurslænding, siger han.

"Det er jo fantastisk, hvad vi kan på Djursland med så mange lokale producenter. Jeg bliver virkelig stolt, når det går godt i lokalområdet."

Kristian Busk, Hos Walter i Ebeltoft, fremhæver det netværk, som Molbordet udgør.

"Vi bakker hinanden op og sparrer med hinanden på kryds og tværs. Og alle led understøtter hinanden."

Hos både Meny i Rønde og Hos Walter bliver de lokale fødevarer fremhævet med en særlig udstilling på Molbordets Dag.

Du kan læse mere om Molbordets Dag på side 8 og side 10.

Fakta

Molbordet

Foreningen Molbordet blev formelt etableret i efteråret 2011 med det formål at:

  • samarbejde om udvikling, afsætning og branding af medlemmernes produkter samt varetage rettighederne til det registrerede varemærke 'Molbordet'
  • udbrede kendskabet til Molbordets produkter - lokalt såvel som regionalt og nationalt - gennem formidlingsaktiviteter og oplevelser om produkterne
  • skærpe opmærksomheden om kvalitetsfødevarer generelt og bidrage til udvikling af den lokale madkultur på Mols og Djursland

Fakta

Molbordets medlemmer:

Producenter: Ebeltoft Gårdbryggeri, Kalø Økologisk Landbrugsskole, Mols Kafferisteri, Øer Is - Lille Raneladegård, Andersen Winery, Nordisk Tang, Mols Bolsjer, Æbletoften, Småkageriet, Møllerup Gods, Tebstrup Gedeosteri, Mariendal Mosteri Djursland, PGU Rosenholm, Djurs Slagtehus, Søren's Biavl.

Restauranter: Smag, Restaurant Moment, Café LøCroQ, Egils Café

Forretninger: Hos Walter, Meny Rønde

Publiceret 20 September 2020 10:00