Leif Lahn Jensen og Tommy Bøgehøj får instruktion. Pressefoto.

Leif Lahn Jensen og Tommy Bøgehøj får instruktion. Pressefoto.

Politikere på toppen af Fregatten Jylland

Leif Lahn og Tommy Bøgehøj klatrede op i riggen på Fregatten Jylland

dyst To lokale politikere udfordrede hinanden med masteklatring i søndags. Det var folketingspolitiker Leif Lahn Jensen (A), der bor i Grenaa, og byrådspolitiker Tommy Bøgehøj med adresse i Ebeltoft. Tommy Bøgehøj er også formand for fregattens bestyrelse.

Anledningen var fejringen af 160-året for fregatten Jylland og at fregatten kom til Ebeltoft for 60 år siden. Glæden var nok ekstra stor, idet fregattens fremtid ser lys ud i forhold til den kommende finanslov.

"Vi havde en god snak om den kommende finanslov, og at det lykkedes os at få Fregattens med på finansloven," fortæller Leif Lahn Jensen.

To politikere højt til vejrs

De to politikere leverede, hvad de havde lovet forinden, nemlig en sej dyst i tid på at komme hurtigst op i 22 meters højde i fregatten Jyllands rig.

Begge politikere er helt enige om, at fregatten Jyllands unikke kulturarv er vigtig at bevare nu og i fremtiden. Leif Lahn Jensen fremhæver en bred folkelig opbakning til fregatten.

"Den er altafgørende for bevarelsen af det smukke skib og de mange funktioner, det repræsenterer."

I anledning af 160-året kan museets gæster i år få et indblik i skibets mangfoldige historie og op- og nedture gennem de 160 år, der bl.a. er formidlet gennem et stort vægmaleri i museumshallen. Det nye vægmaleri vil indgå som en del af den fremadrettede formidling i kommende udstillinger og temaer på fregatten Jylland.

-ab

Publiceret 26 September 2020 22:00