SÆ-formand Jan Fischer (S) og resten af politikerne havde glemt at fortælle, at kommunens syv ældrecaféer fremover skal drives via frivillige hænder primært. Det har givet noget turbulens, men nu skulle alle caféerne være i drift igen, ifølge Syddjurs Kommune. Arkivfoto: Lars Norman Thomsen

SÆ-formand Jan Fischer (S) og resten af politikerne havde glemt at fortælle, at kommunens syv ældrecaféer fremover skal drives via frivillige hænder primært. Det har givet noget turbulens, men nu skulle alle caféerne være i drift igen, ifølge Syddjurs Kommune. Arkivfoto: Lars Norman Thomsen

Aktive frivillige godt i gang på ældrecafeerne og aktivitetscentrene - Jan Fischer er nærmest lykkelig

Efter en periode med dialogmøder med de frivillige på kommunens aktivitetscentre og ældrecafeer er aktivitetsniveauet på vej mod en normalisering

frivillige De frivillige i kommunens ældrecafeer og på aktivitetscentrene har det seneste halve år været igennem en større kulturændring. I budget 2020 gav kommunen de frivillige større frihed til at planlægge og gennemføre aktiviteter.

Samtidig blev kommunens bemanding af opgaven reduceret, så den svarede til opgavens nye størrelse.

På de fleste aktivitetscentre og på ældrecafeerne har det taget et stykke tid at finde sig til rette i de nye opgaver og det nye ansvar.

De frivillige har sammen på de enkelte centre skullet afklare hvilke aktiviteter de ville tilbyde, hvordan der eventuelt skulle afregnes med brugerne og hvilken bemanding, der skulle være på cafeerne. Samtidig har forårets nedlukning på grund af Corona sat en stopper for mange aktiviteter.

Alle centre er dog nu godt på vej, og de frivillige er på hvert center ved at finde den form, som passer dem lokalt. For at hjælpe de frivillige i gang har kommunen afholdt dialogmøder på alle centre, hvor de gamle centerråd, frivillige, selvtrænere og andre deltog. Formand for Udvalget for sundhed, ældre og social Jan Fischer udtaler:

"Jeg vil gerne rose de frivillige på alle vores centre. Overgangen til fuld brugerstyring har været noget af en kulturændring for vores mange frivillige. Oveni har Corona lagt en dæmper på rigtig mange aktiviteter. Derfor er det glædeligt, at vores frivillige i centrene og i ældrecafeerne nu er på vej tilbage. På hvert center finder man sig til rette i sin egen organisering og på cafeerne finder man et niveau for åbningstid som passer til de frivilliges ressourcer. Det er godt gået, og selv om man måske ikke er helt på plads alle steder," tegner det godt for fremtiden.

På de syv ældrecafeer har der altid været et aktivt samarbejde mellem ansatte og frivillige, der sikrer at cafeerne fungerer som gode samlingssteder for mange ældre.

Antallet af kommunale medarbejdere på cafeerne blev reduceret på baggrund af det genåbnede budget, men kommunen har styrket dette samarbejde, så der nu er flere frivillige som deltager i at fastholde cafeernes åbningstider.

Indtil videre har cafeerne opnået 80 procent af den tidligere åbningstid.

Publiceret 04 October 2020 18:00